
Marketing Supporter / Multimediedesigner
Er du klar til at sætte dit kreative aftryk på et brand i vækst?
Til nyoprettet deltidsstilling er vi på jagt efter en energisk og idérig Marketing Supporter/ Multimediedesigner, der brænder for grafisk design. Du bliver en vigtig del af vores marketingteam og får mulighed for at sætte dit visuelle præg på marketingmaterialer indenfor vores BCP segment.
Jobbet:
- Design og produktion af digitalt indhold til web, sociale medier og kampagner (grafik, video, animationer, tekst, billeder m.m.) samt til brochurer, flyers, præsentationer og annoncer. I nogle tilfælde i samarbejde med vores svenske og tyske kolleger.
- Bidrage til måling og rapportering af kampagneresultater inden for BCP segmentet internt og til Caterpillar
- Understøtte salg og service med visuelt indhold og kampagnemateriale
- Samarbejde med specialister i både salg og service for at formidle komplekse budskaber på en let forståelig måde og med høj visuel/grafisk kvalitet
- Support til marketingteamet
- Ansvarlig for brandmanual
Profil:
- Uddannelse og erfaring inden for marketing, grafisk design og events. Fx multimediedesigner eller lignende.
- Superbruger på Adobe (primært Photoshop, Indesign og Premiere Pro).
- Kendskab til digital markedsføring og sociale medier.
- Gode kommunikationsevner og sans for æstetik og detaljer.
- Evne til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige teams.
- En hands-on attitude og lyst til at få tingene til at ske.
- Et humoristisk og positivt mindset.
- Engelsk på brugerniveau.
Vi tilbyder:
Du får en fleksibel deltidsstilling i et dynamisk miljø, hvor kreativitet og eksekvering går hånd i hånd. Vi værdsætter initiativ, og du får mulighed for at udvikle dig og arbejde med spændende projekter, der gør en forskel. Opgaverne vil foregå i tæt samarbejde med marketingteamet.
Spørgsmål:
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Senior Marketing & Communications Specialist, Lars Poulsen tlf.2115 8290 eller HR Manager, Grethe Houtved tlf. 4221 0000.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Læs mere om os på http://www.zeppelin-cat.dk.
Zeppelin Danmark A/S er den danske Caterpillar forhandler og tilbyder salg og service af Cat maskiner, samt Cat og MaK-motorer og –generatorer i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Zeppelin Danmark er en del af Zeppelin Gruppen og består af to forretningsenheder: Power Systems med ansvar for Cat og MaK-motorer og generatorer og Construction Equipment med ansvar for Cat entreprenørmaskiner. I alt består vi af ca. 350 dygtige og engagerede medarbejdere.