
Pædagogisk leder der brænder for pædagogiske fællesskaber til Børnehuset Lindetræet
Vil du stå i spidsen for et stærkt pædagogisk fællesskab og være med til at udvikle en praksis, hvor både børn og voksne trives og bliver set?
I Børnehuset Lindetræet i Høje-Taastrup Kommune får du som pædagogisk leder mulighed for at sætte retning, styrke fagligheden og skabe rammer for en hverdag med høj kvalitet for både børn og medarbejdere. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der allerede er en tydelig pædagogisk retning, et engageret medarbejderfællesskab – og plads til, at du som leder kan sætte dit præg og bringe dine styrker i spil.
Vi står på et stærkt fagligt fundament
Stillingen rummer både mulighed for at arbejde tæt på praksis og for at videreudvikle den kultur og det pædagogiske ståsted, som vi er stolte af. Det gør du ikke alene – du bliver leder for et fagligt stærkt team, som værdsætter tydelighed, nysgerrighed og et godt grin i hverdagen.
I Lindetræet står vi på NEST som vores faglige grundsten. Det betyder, at vi arbejder med struktur, forudsigelighed og trygge læringsmiljøer – og at børnene mødes af faste rytmer og genkendelige rutiner, som skaber de bedste betingelser for trivsel og udvikling. Vi arbejder aktivt med at tage børneperspektivet på os – og vi er stolte af, at både børn og voksne bliver set og hørt hos os.
Et team, der er glade for hinanden – og for nye kolleger
Lindetræets medarbejdergruppe er optaget af at skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag for børnene – og af at gøre det i fællesskab. Vi er optaget af kerneopgaven og vores fælles faglighed, og vi har opbygget en kultur præget af tillid, tydelige rammer og faglig nysgerrighed.
Du bliver leder for en fagligt stærk medarbejdergruppe, som har blik for hinandens kompetencer og lægger vægt på god sparring og tydelige roller. Vi har udviklet os meget sammen – både fagligt og som kolleger – og vi har fokus på at være et hus, hvor der er plads til både grin og ambitioner. Hos os er det en selvfølge, at vi tager ansvar for både børnene og hinanden. Kulturen i huset er præget af tillid og en fælles vilje til at gøre det godt.
Vi leder efter dig, der vil være med til at styrke det fælles
Vi forventer, at du har lyst til at blive ved med at holde fast i og videreudvikle det fælles pædagogiske ståsted med afsæt i NEST. Grundlæggende skal du som leder have lyst til at bringe medarbejdernes kompetencer i spil, støtte deres udvikling og sikre, at vi fastholder det gode samarbejde og den retning, vi har sat.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har ledelseserfaring og en tydelig pædagogisk faglighed
- Er god til at samle, lytte og inddrage – men også kan sætte retning
- Er tryg i forældresamarbejdet og god til at skabe kontakt og tillid
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde og blik for det lange perspektiv
- Er synlig, tilgængelig og tæt på praksis
Du bliver en del af et godt ledelsesfællesskab
Lindetræet er en del af klynge B, hvor vi har et tæt samarbejde mellem klyngens pædagogiske ledere og klyngelederen. Her deler vi erfaringer, udfordringer og idéer – og hjælper hinanden med at udvikle både praksis og ledelse. Vi arbejder også på tværs om relevante opgaver.
Som ny leder bliver du taget godt imod med onboarding både lokalt og på kommuneniveau – og du får løbende mulighed for kompetenceudvikling.
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med opstart så snart som muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er den 17. august 2025.
Første samtalerunde er torsdag den 21. august 2025 og anden samtalerunde er onsdag den 27. august 2025. Hvis du går videre til anden samtale, skal du forud for anden samtale udfylde en personprofil.
Hvis du vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte klyngeleder Lena Viftrup på 21133594 (uge 33) eller Pædagogisk leder for afd. 2, Eman Nariman på 21187740 (uge 32 + 33). Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning.