Habitus
Hurup Thy

Engagerede pædagogiske medarbejdere til HabitusHuset Sct. Mortensgaard i Thy

Vær med til at tage ansvar for at skabe klare rammer og stabilitet for borgere med komplekse udfordringer.

Er du klar på en hverdag, hvor din indsats gør en konkret forskel for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme, udviklingshæmning samt psykosociale udfordringer?

Da vores borgere har store udfordringer, har de brug for forudsigelighed og stressreducering. Du vil derfor arbejde målrettet med strukturer og klare metoder for at undgå uhensigtsmæssig adfærd hos borgeren og skabe stabilitet i hverdagen.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent, sygeplejerske (skal have interesse inden for det pædagogiske arbejde)
  • Kendskab til autisme, TEACCH og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En faglighed, der gør dig i stand til at bevare overblikket og træffe beslutninger under pres
  • En høj grad af integritet, ærlighed, og er villig til at tage ansvar
  • Lyst til en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens
  • Mod på at tage fat i komplekse faglige opgaver og udvikle dine kompetencer i praksis
  • Kørekort B

Vi tilbyder:

  • Daglig og nærværende ledelse
  • Faglige udfordringer, hvor din indsats gør en konkret forskel
  • Pædagogiske udviklingsplaner, der sikrer struktur, forudsigelighed samt udvikling for borgerne
  • Mulighed for faglig fordybelse og udvikling, blandt andet gennem teammøder, fællesmøder og supervision
  • Mulighed for løbende efteruddannelse, både internt og eksternt. Herunder merituddannelsen til pædagog
  • Lange indmøder (14 timer), fordelt på både hverdag og weekend
  • Sundhedsforsikring
  • Overenskomst med SL og Dansk Erhverv

Om HabitusHuset Sct. Mortensgaard

HabitusHuset Sct. Mortensgaard er et 10 år gammelt special pædagogisk botilbud bestående af en botilbud med ti pladser samt solisttilbud. Vi er specialister i at give mennesker, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumsforstyrrelse, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd, en forudsigelig og genkendelig hverdag med livskvalitet og selvbestemmelse. Vores botilbud ligger centralt i Hurup på det tidligere plejehjem, hvor vores beboere og medarbejdere er velkendte i nærmiljøet og tager aktiv del i bylivet i Hurup.

Du kan se frem til en arbejdsplads med fokus på at levere høj faglighed og kvalitet i vores arbejde, samt skabe trygge rammer for borgerne. Vi lægger stor vægt på udvikling og læring, og arbejder ud fra en helhedsorienteret pædagogisk tilgang, hvor din indsats tilpasses den enkeltes behov, så de kan opnå mest muligt livskvalitet

Målet med dit arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning.

Søg stillingen nu!

Send os din ansøgning nu via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Vi afholder løbende samtaler, og håber på at byde dig velkommen snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder, Kenneth Dan Andersen, tlf. 2525 7062.

Du kan læse mere om Habitus på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud