
Indkøbs & Logistikspecialist
Vil du have en varieret hverdag i et team af specialister, som altid har hinandens ryg? Kan du forestille dig at arbejde i en virksomhed, der vægter bæredygtighed og din personlige udvikling højt?
Vi har virkelig verdens bedste hold her – superprofessionelle og med stor omsorg for hinanden. Selv midt i en travl arbejdsdag formår vi at finde tid til at hygge os sammen. Så hvis du udover en faglig spændende og afvekslende dag vil elske at lægge et par brikker i afdelingens puslespil, gå en tur i frokosten for at besøge den lokale genbrugsforretning eller en frisk tur ud efter job for at afgøre hvem dette kvartals bowling- eller minigolfmester er, så er det dig vi søger.
Velkommen til Indkøb og Logistik
I din nye afdeling, Operationel Indkøb, står dine 12 nye kolleger klar til at tage varmt imod dig. Vi beskæftiger os med alt, der involverer logistik, indkøb og lagerstyring – lige fra indkøb af blomster, transformerstationer, IT-konsulenter og systemer til leasing af biler.
Det er os, der sidder midt i det centrale knudepunkt og har tråde ud i hele vores organisation – derfor har vi et ret særligt netværk og en unik indsigt i virksomheden. Den grønne omstilling er i fuld gang, og derfor udvikler vi vores område, så vi kan følge med
Vi har base i Svinninge, men arbejder også ude hos vores interne kunder og leverandører i både Ballerup, Virum og Haslev, ligesom hjemmekontoret af og til danner ramme for vores arbejde. Da vi har et stort fokus på det sociale i afdelingen, mødes vi fast hver tirsdag i Svinninge for både at brainstorme fagligt og tjekke ind med hinanden personligt. Derudover mødes det fagteam, som du bliver en del af hver torsdag i Haslev.
Du koordinerer alt fra rekvisitioner og leveringer til kontakt med projektledere og leverandører
Som vores nye indkøbs- og logistikspecialist bliver du tilknyttet området Målere, som en af de mest vigtige komponenter i Elnettet.
Du bliver en nøglespiller i Operationel Indkøb, hvor vi sammen med vores andre kollegaer i Supply Chain arbejder sammen for at særligt vores kollegaer i Nexel kan rulle den grønne omstilling ud med fuld kraft.
Efter at have fået nyt fælles ERP-system arbejder vi på fuld kraft i tværgående projekter for at optimere vores forsyningskæde med optimeringer, effektiviseringer og automatiseringer, så den er toptunet til den grønne omstilling.
Du kan se frem til en varieret hverdag, hvor du:
- Er ansvarlig for MRP (Materialebehovsplanlægning) på egne områder (varegrupper el-målere og forbrugsmaterialer
- Vedligeholder master- og transaktionsdata inden for eget område
- Er ansvarlig for det daglige leverandørsamarbejde med opfølgning på kontraktvilkår for operationelle indkøbs- og logistik parametre inden for eget område.
- Kommunikerer med interne og eksterne interessenter i forhold om forsyningskædens tilstand for eget ansvarsområde
- Er ansvarlig for behandling af teamets reklamationer
Erfaring med Indkøb og Logistik og initiativrig
Vi leder efter dig, som har interesse, lyst og evner til at favne bredt, fra de mindste opgaver til deltagelse i tværgående projekter – og altid med et struktureret overblik. Endvidere har du en personlig og professionel beslutsomhed, der gør det muligt for dig at imødegå modstand og forsvare dine holdninger.
Med et stort fokus på vigtigheden af høj datakvalitet, forstår du hvor meget dit og vores arbejde betyder for resten af organisationen.
Derudover forestiller vi os, at du har:
- En uddannelse inden for Indkøb, logistik, supply chain management eller lignende
- Dokumenteret erfaring med indkøb/logistikstyring
- Erfaring med det daglige leverandørsamarbejde med opfølgning på kontraktvilkår for operationelle indkøbs- og logistikparametre
- Erfaring med at bidrage til udbudsmaterialet for logistik og operationelle indkøbsaspekter
- Erfaring med håndtering af reklamationsprocesser og lyst til at forbedre og udvikle dem yderligere
Hos Andel bruger vi SAP S4 Hana, og hvis du ikke har erfaring med dette, investerer vi gerne tiden i at lære dig det.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.
Desuden tager vi os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Vi giver løn efter kvalifikationer indeholder bl.a. forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang samt adgang til motionsrum.
Et Andel i bevægelse – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt og senest 15. juni 2025. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Hartung Christensen på 4049 8819.
Vi holder samtaler løbende, og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!