
Lærer med engagement og ambitioner til Borgerskolen
Her får du jobbet, hvor du sammen med engagerede kolleger, ledelse og elever udvikler sociale og faglige kompetencer hos vores børn på Borgerskolen.
Du bliver en del af skolen, hvor vi prioriterer vores fællesskab, og hvor vi er sammen om at skabe den bedst mulige trivsel og udvikling hos både børn, unge og voksne.
Vores fælles opgave er at få det bedste frem i alle. Alle elever mødes derfor med positive forventninger og høje ambitioner. Vores fælles pædagogiske praksis bygger på disse fire overskrifter:
- Alle børn har ressourcer.
- Børn er en vigtig stemme i deres eget liv.
- Børn gør det godt, hvis de kan.
- Børn er forskellige og alle har ret til en plads i et fællesskab.
Vi lægger et stort stykke arbejde i at skabe trygge rammer, som forudsætning for, at alle børn, unge og voksne trives, udvikler sig og gror.
Du er med til at udvikle læringsmiljøer, koble dine fag med andre fagligheder og eksperimentere med undervisningsformer, som understøtter elevernes engagement, samarbejdsevner, kreativitet og nysgerrighed. Alt sammen i trygge rammer og i samarbejde med dit team. Du får et job med mange muligheder, hvor dine gode ideer kan blomstre, og hvor du kan drømme og tænke nyt. I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi i fællesskab med at udvikle Fremtidens Skole her.
Jobbet er for dig, der, der er nysgerrig på egen praksis, vil være med til at udvikle folkeskolen og arbejder med trivsel og tryghed som forudsætning for læring.
Vi søger en matematik- og naturfagslærer, der brænder for arbejdet med de unge mennesker i vores ældsteafdeling:
Vi søger dig, der har kompetencer og lyst til at undervise vores udskolingselever i matematik og naturfag. Vi hører gerne, hvad du ellers har af fagkompetencer at byde ind med til vores ældsteafdeling.
Interesseret? Så send os en ansøgning. Har du brug for yderligere info, så ring og tal med afdelingsleder Louise Therkildsen på 43352160.
Praktiske oplysninger
Vi tilbyder lige nu en fast stilling med start pr. 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist er fredag d. 13. juni 2025
Samtaler afholdes i uge 25.
Vi ser frem til at høre fra dig!