Karriere

Vi­de­reud­dan­nel­se giver dig højere løn

Mere på din lønseddel og en højere jobsikkerhed. Det er de afledte effekter, hvis du videreuddanner dig - ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Det at tage en egentlig videreuddannelse er en rigtig stor gevinst, både for den enkelte og for samfundet. For den enkelte giver det bonus i form af en højere erhvervsindkomst set over et livsforløb. Også selv om man har været på arbejdsmarkedet i en del år, før man begynder at videreuddanne sig. Og så er man mindre udsat for ledighed, når man har papir på en videregående uddannelse."

Sådan lyder det fra Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - i en artikel i HK Privatbladet.

Hun har sammen med HK lavet en analyse af, hvad der sker for HK'ere, der løfter sig et uddannelsesniveau fra faglært til for eksempel merkonom, der er en akademiuddannelse. Har man en kontoruddannelse med sig og bygger ovenpå den med en akademiuddannelse, når man er i starten af 30'erne, vil man ved pensionsalderen have tjent 1,5 millioner kroner mere, end man ellers ville have gjort.

Derudover vil man ifølge HK/Privat gennemsnitligt set have gået ledig i kortere tid i løbet af ens arbejdsliv, end hvis man var forblevet faglært, fordi jobsikkerheden stiger, når man har papir på sin kunnen. Hvert fjerde medlem af HK/Privat har i øvrigt videreuddannet sig.

Vi er vilde med efteruddannelse

Danskerne er generelt vilde med at efteruddanne sig. Tilbage i 2010 kunne vi i artiklen her på Jobindex: Danskerne er vilde med at efteruddanne sig, berette om, at hver tredje dansker er på efteruddannelse hver måned - på det tidspunkt var danskerne det folk i EU, der oftest efteruddannede sig.

Anne Larson, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, udtalte dengang, at hun mener, at årsagen til den store interesse for efteruddannelse i Danmark, skal findes i vores tradition, og det store udbud, som danskerne har i forhold til efteruddannelse.

"Det betyder også noget, at det ikke koster så meget for den enkelte, fordi en del kan få støtte til efteruddannelse, især fra arbejdsgiverne."

Hvis du har overenskomst…

Hvis du står og gerne vil i gang, så er der ifølge HK/Privat forskellige vilkår, der gør sig gældende, alt efter om du har en overenskomst eller ej.

Hvis du har en overenskomst med en kompetencefond/uddannelsesfond, så kan du tage akademi- og diplomfag som selvvalgt uddannelse. De overenskomster giver dig frihed til at tage uddannelse efter dit eget valg i op til 10 dage om året, når du har været ansat seks måneder på arbejdspladsen. Du kan opspare retten til selvvalgt uddannelse i tre år.

"Som hovedregel får du dækket 85 procent af din løn af din kompetencefond, når du er på selvvalgt uddannelse - du får også deltagerbetalingen og undervisningsmateriale betalt. Det samme gælder transportudgifter og overnatning i forbindelse med internatkurser. I overenskomsterne er der dog forskel på, hvor mange dage man har ret til årligt - lige som der er forskel på, hvilke typer uddannelse man kan tage," lyder det fra HK/Privat.

Uden overenskomst

Er du ikke dækket af en overenskomst, skal du selv aftale efter/videreuddannelse med din chef, med mindre dine efteruddannelsesmuligheder allerede er skrevet ind i din kontrakt.

"Et af argumenterne for, at arbejdspladsen bør finansiere din efteruddannelse (tid og penge) er naturligvis, at din virksomhed får gavn af dit kompetenceløft. Vær så konkret som muligt: Hvilke nye områder vil du kunne arbejde med, efter at du har været på uddannelse," lyder det i HK/Privatbladet.

Hvis du får et blankt nej fra din arbejdsgiver til den efter- eller videreuddannelse, du gerne vil tage, så har du måske mulighed for at få adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). SVU er en delvis løngodtgørelse (80 procent af dagpengesatsen), som du kan få, når du har fri uden løn for at deltage i uddannelse. Der er forskellige betingelser for, at man kan få SVU, og du kan læse mere på www.svu.dk.