Både mor og far knokler derudaf for at træde nogle trin op ad karrierestigen, mens de hver især har en forventning om god, nærende mad på bordet hver aften – i en stue, der er fri for støv og fedtfingre. Oveni kommer, at vuggestuen nogle steder nu holder lukket 20 dage om året. Et scenarie, der får flere og flere danskere til at få en au pair. I 2002 fik 1.156 udenlandske personer en opholdstilladelse til at være i Danmark som au pair, og det tal var i 2007 fordoblet – og tendensen fortsætter.
”Der kan være mange grunde til, at familier ansætter en au pair, og en af dem kan være kortere åbningstider og flere lukkedage i daginstitutionerne. De mange lukkedage i institutionerne kan betyde, at folk næsten skal hive en måned ud af kalenderen for at passe deres børn. Derfor kan man vælge at løse problemet med hjælp fra for eksempel en au pair,” siger Helle Stenum, der er migrationsforsker på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet.
Hun har forsket i au pair’ernes forhold i Danmark og kan se, at det gennem de seneste år er kommet mere frem i medierne, at det er normalt for karrierekvinder at have en au pair. En undersøgelse viser desuden, at omfanget af husarbejde i den enkelte familie er steget ganske meget siden 80’erne. Fra 274 minutter i 1987 til 364 minutter i 2001.
”Vi må tage diskussionen med os selv om, hvorvidt dét er rimeligt. Vil vi prioritere at have nystrøgede, hvide lagner og pudset sølvtøj? Det styrker i hvert fald behovet for hjælp,” siger Helle Stenum, der mener, at rengøringen og børnepasningen er to forskellige elementer, som begge kan få folk til at anskaffe sig en au pair.
De familier hun har talt med i sin forskning nævner, at en au pair i huset giver mindre stress i hverdagen, færre ægteskabelige skænderier om husarbejdet og større fleksibilitet i forbindelse med at hente og bringe børn til institutionerne.
I forhold til børnepasning mener hun, at man bør tage en velfærdspolitisk diskussion om det fornuftige i, at folk privat ansætter folk til at passe deres børn, mens institutionerne holder lukket.
Alle har brug for hjælp
I den finere ende af skalaen er behovet for hushjælp også steget, og det mærker man hos The International Guild of Professional Butlers, hvor man ifølge Børsen oplever en stigning i antallet af butlere. Tallet ligger lige nu på 200 butlere i de danske hjem, og krisen har ikke tænkt sig at bremse det tal. Men hvor butlerne formentlig lever en mere luksuriøs tilværelse, gør det samme sig ikke altid gældende for au pair personerne. De fleste au pair personer i Danmark kommer fra Filippinerne, hvor det i 1998 blev forbudt at tage til Europa som au pair på grund af historier om grov misbrug og diskrimination. Et forbud som Sverige for eksempel har valgt at følge, men som man ifølge Helle Stenum har valgt at ignorere i Danmark.
”Mange af au pair personerne har desuden meget dårlige vilkår, og der skal vi som samfund sørge for, at de får nogle ordentlige vilkår. Der bør komme en ordentlig aftale mellem Filippinerne og Danmark, for hvis vi lukkede for filippinerne, ville der formentlig bare komme au pair personer fra andre lande, men under de samme forhold,” siger hun og fortsætter:
”I Danmark tager man forholdene for au pair personer meget afslappet, og det er ikke noget, der hidser særlig mange op. Men det bør det, så der kommer styr på dem.”
Kultur eller arbejde?
På Udlændingeservices hjemmeside kan man se, at idéen med en au pair er, at udlændingen skal bo hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familiens medlemmer. ”Formålet er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og eventuelt faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark,” lyder det på hjemmesiden.
”Man bliver ved med at holde fast i, at det er en kulturel udveksling at være au pair, men det er der ingen i den virkelige verden, som tror på,” slår Helle Stenum fast.
Hun har gennem sin forskning og interviews med au pair personer kunnet høre, at opholdet som udgangspunkt bliver set som et arbejde med løn. Hos værtsfamilierne nævner ingen kulturel udveksling som den primære årsag til at ansætte en au pair.
Au pair:
Au pair-personen skal udføre huslige pligter eller børnepasning mellem tre og fem timer pr dag – det vil sige mellem 18 og max 30 timer pr. uge.
Au pair-personen skal have mindst en ugentlig fridag.
Eksempler på huslige pligter er tøjvask, oprydning og rengøring.
