Øvrigt

Undgå kræft i dit arbejde som brandmand

Internationale undersøgelser viser, at der er en forøget kræftrisiko ved brandmandsjobbet, og det har fået en række organisationer til sammen at udarbejde nogle kræftråd, så brandmændene kan undgå kræft.

Når branden er slukket, er brandmænd stadig udsat for fare. Ifølge flere internationale undersøgelser er der en forøget kræftrisiko ved brandmandsjobbet. Der kan være en øget forekomst af tre forskellige kræftformer hos brandfolk; testikelkræft, prostatakræft og non-Hodgkins lymfom. Der er dog ingen danske undersøgelser på området, og efterspørgslen fra branchen har ikke fået politikerne på Christiansborg eller ude i kommunerne til at reagere.

”Vi er voldsomt meget i tvivl i forhold til kræften, og vi skylder vores brandfolk, at der forebygges så godt som overhovedet muligt. Vi vil sikre os, at man ikke om tyve år kan påstå, at vi ikke i dag har gjort noget ved det,” siger Reiner Burgwald til Avisen.dk.

Han er sektorformand i FOA, som organiserer mange fuldtidsbrandmænd i kommunerne.

Derfor er der nu blevet udarbejdet en folder ”Undgå Kræft i arbejdet som brandmand”, som brandmanden gerne skulle bære på sig på jobbet. Bag folderen står FOA, Københavns Brandvæsen, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Beredskabscenter Aalborg, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, DOBL og Landsklubben for deltidsansatte Brandfolk.

Fornyet fælles fokus

I folderen står der blandt andet:

”I slutningen af 2012 valgte vi som aktører på området at sætte fornyet fælles fokus på risikoen for udvikling af kræft ved brandbekæmpelse. Det gjorde vi, fordi det er vigtigt for os, at der gøres, hvad der kan for at minimere risikoen for, at der sker påvirkning som senere kan føre til kræft, mens man er på arbejde som brandmand.” De risikofaktorer, der kan have en kræftfremkaldende virkning på brandfolk er:

  • Røg og gasser fra brand
  • Dieseludstødning
  • Bygningsmaterialer
  • Natarbejde – døgnrytmeforstyrrelser


Ifølge folderen går der typisk 20-50 år, fra man har været udsat for en kræftfremkaldende påvirkning, til kræften viser sig. Det lange tidsrum mellem påvirkningen og kræftens konstatering gør det vanskeligt at koble påvirkninger i forbindelse med brandbekæmpelsen til udviklingen af kræft.

Den gode forebyggelsesadfærd skal integreres

Dybest set handler det om at integrere en god forebyggelsesadfærd, som går på at minimere den eksponering, der er for påvirkning af farlige stoffer – det gælder både før, under og efter en indsats.

For eksempel er et af rådene, at man bruger rene branddragter under indsatsen, og at man tager den beskidte branddragt af, inden man forlader skadestedet – og skifter til en anden ren beklædning. Den beskidte lægges i en vaskepose, som er varmvandsopløselig.

Man skal desuden bruge åndedrætsbeskyttelse før første kontakt med røg, og køretøjer på skadestedet skal placeres, så de giver mindst mulig eksponering af de farlige stoffer.

Det fremgår også, at rengøring efter en indsats er afgørende for eksponeringen af kræftfremkaldende stoffer.

Forebyggelse handler i høj grad om at ændre på indgroede vaner, ikke kun om at anskaffe nyt eller bedre udstyr:

”Nogle steder har der hersket en kultur med, at en rigtig brandstation lugter af røg, og man kun er en god brandmand, hvis man har ansigtet fuld af sod. Men en brandstation, hvor man tager forebyggelsesarbejdet seriøst, lugter ikke af røg,” siger Reiner Burgwald, formand for FOAs teknik og serviceafdeling til foa.dk.

Han understeger, at hvis man skal undgå eventuelle kræftfremkaldende påvirkninger i arbejdet, handler det både om ordentligt udstyr og viden men også om ændring i adfærd og vaner.

Du kan læse hele folderen her.