OpsigelseØvrigt

Svært for lang­tids­le­di­ge at få akutjob

Blot hver fjerde akutjob er indtil videre gået til en langtidsledig ansøger, viser undersøgelse. Samtidig er akutjob-ordningen kommet yderligere under pres, efter Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort, at dobbelt så mange som hidtil antaget kommer til at miste dagpengeretten i første halvdel af 2013.

Ifølge en undersøgelse, som analysebureauet Kaas & Mulvad har lavet for Ugebrevet A4, mener hver tredje arbejdsgiver ikke, at langtidsledige kandidater har de rette kvalifikationer til det akutjob, de søger.

Undersøgelsen indeholder svar fra 168 arbejdsgivere, som har slået akutjob op. Mens 85 procent af dem vurderer, at kvalifikationerne hos de almindelige jobansøgere var gode, mener kun 37 procent, at de langtidslediges kvalifikationer var gode. Arbejdsgivernes vurderinger stemmer overens med tallene for, hvilke ansøgere, der har fået akutjobbene; blot hver fjerde akutjob er ifølge undersøgelsen gået til en langtidsledig ansøger.

I Ugebrevet A4s artikel fra den 21. december 2012 er der flere bud på, hvorfor de langtidsledige ansøgere i undersøgelsen falder igennem. Leder af daginstitutionen Alsikemarken i Gladsaxe, Mette Larsen, mener, at de langtidsledige ansøgere ofte virker desperate – som om de kun har søgt jobbet, fordi de var nødt til det:

”Hun sad hele tiden og sagde, at det var vigtigt for hende at få arbejde, for hun var ved at falde ud af dagpengesystemet,” fortæller Mette Larsen om en af de langtidsledige ansøgere, der kom til jobsamtale.

Ugebrevet A4 skriver desuden, at flere arbejdsmarkedsforskere vurderer, at de dårlige tal for akutjob-ordningen skyldes et mismatch mellem stillingernes faglige indhold og de langtidslediges kompetencer.

Ansøgerne skal tages alvorligt

Thomas Qvortrup Christensen, chefkonsulent i Dansk Industri (DI)

Thomas Qvortrup Christensen, chefkonsulent i Dansk Industri (DI), kan ikke genkende billedet af, at de langtidslediges kompetencer fejler noget, eller at arbejdsgiverne generelt stiller for store krav: ”Vi får meget forskellige meldinger ind fra vores medlemmer, og det er svært at drage nogen konklusioner om akutjob-ordningen så tidligt i dens levetid,” siger Thomas Qvortrup Christensen. Han tilføjer dog, at der har været mindre hensigtsmæssige opslag om akutjob.

DI råder deres medlemmer til at tænke over, hvilke job, der bliver opslået som akutjob, så de efterspurgte kompetencer stemmer nogenlunde overens med det, de kan forvente af en langtidsledig ansøger:

”Man kan i princippet slå alle stillinger op som akutjob, men man skal ikke slå en stilling som ledende overlæge op som akutjob. Det giver ikke mening, hvis der ikke er en eneste i målgruppen, der vil kunne varetage jobbet,” siger Thomas Qvortrup Christensen og tilføjer, at arbejdsgiverne bør give de langtidsledige ansøgere i feltet en reel chance:

”Hvis man har oprettet et akutjob, hvor man jo direkte opfordrer langtidsledige til at søge, så bør man også behandle dem og deres ansøgninger ordentligt.”

Akutjob-ordningen er et frisk pust

Selvom det ifølge Thomas Qvortrup Christensen er lidt tidligt at måle og veje akutjob-ordningen, vurderer han, at det er sundt for arbejdsmarkedet, at arbejdsgiverne tilskyndes til at gå nye veje og gøre en ekstra indsats for at oprette eller synliggøre ledige stillinger. Han vurderer, at det kan bløde op for fastlåste ansættelsesmønstre:

”Især på timelønsområdet er der tradition for, at man ansætter nye medarbejdere på baggrund af anbefalinger eller lister over folk, der tidligere har vist interesse for virksomheden. Nogle arbejdsgivere vil måske få øjnene op for fordelene ved at udbyde stillingerne som akutjob i stedet for.”

Der er hårdt brug for, at arbejdsgiverne opretter akutjob, og at de langtidsledige sælger sig selv bedst muligt; Jyllands-Posten skrev den 10. januar 2013, at mens Beskæftigelsesministeriet hidtil har forudset, at mellem 7.000 og 12.000 ville opbruge dagpengeretten i første halvår af 2013, er tallet nu fordoblet og ligger på mellem 17.000 og 23.000.

Læs også