Hvorfor er det dig, der skal have jobbet?
Uventet – medmindre du af personlig erfaring ved, at det er en rigtig god idé at forberede dig på netop dette spørgsmål – eller nogen har hvisket dig i øret, at det kan være noget, de kan finde på undervejs.
Ligesom det er en god idé at forberede dig ved at google virksomhedens hjemmeside, tale med folk, der arbejder for virksomheden og danne dig et indtryk af kulturen på forhånd, er det en god idé at lave en disposition for, hvad du – i hovedtræk – vil fortælle om dine kvalifikationer, hvorfor du finder virksomheden interessant, og hvordan jobbet passer ind i din hidtidige løbebane.
Når du så har klaret det første tricky spørgsmål, kan det være, de går videre til at spørge:
- hvad er dine styrker og svagheder?
- hvad arbejder du med om 5-10 år?
- hvad siger dine venner og familie om dig som menneske?
- hvad er dine bedste resultater eller succeser?
- hvad er dine største fiaskoer?
Det er ikke sikkert, de stiller spørgsmålene eller formulerer dem på den måde – men – en ting er sikkert: De vil – udover at sikre sig, at du i hovedtræk opfylder kvalifikationskravene og er et ordentligt menneske – føle dig ”på tænderne” – på den ene eller den anden måde – og en af de mest afprøvede metoder til jobsamtaler er de overraskende spørgsmål, der får ansøgeren til lige at rykke sig lidt i stolen.
Hvorfor nu det?
Tid, penge og rentabilitet
For det første har både du og virksomheden max 1-2 timer til at danne jer et indtryk af hinanden. En jobsamtale er en arrangeret, lidt ”kunstig” real life-kontakt. Derfor er man nødt til at skære ind til benet med visse centrale ting.
En medarbejder er en stor investering, der skal kunne tjene sin løn hjem gange 3, før det er rentabelt at ansætte vedkommende. Tænk over, hvordan du selv ville have det, hvis det var din virksomhed, og du ville være helt sikker på, at du ikke køber ”katten i sækken”? Ville du også teste dine kandidater for, om de er til at stole på – om de skjuler noget, om de er til at samarbejde med – også når det bliver hverdag?
Ligesom når du er på date eller til eksamen, er det jo ”nemt nok” at gøre et godt indtryk en times tid – men – ligesom du også gerne vil sikre dig, at virksomheden er et godt sted at være fagligt og socialt, så tænker de, der interviewer dig, også i, hvordan du fx vil være at dele dagligdag med på alle måder – også når den første “forelskelse” har lagt sig, og alt ikke længere er nyt og spændende.
I dagligdagen vil der også opstå situationer, hvor du ikke er forberedt. Derfor ”trykprøver” de dig så vidt muligt. Intervieweren stiller ikke altid nødvendigvis alle de tricky spørgsmål til 1. samtale.
Mange af de ”lede spørgsmål” kommer – i min verden – typisk til 2. samtale, og mængden/omfanget af dem vil selvfølgelig også variere, alt efter om du søger et almindeligt funktionærjob, et job hvor kemien med nærmeste leder er særligt vigtig, eller om du søger et lederjob, hvor du skal kunne tåle meget pres – men virksomheder er lige så forskellige som alle vi andre.
Uanset om de reelt spørger om disse ting, vil det rent psykologisk være en god investering at forberede dig på dem – det vil skinne igennem i din udstråling – og du vil selv kunne mærke en større indre ro, fordi du har programmeret din hjerne på forhånd ved at forberede dig/tage stilling til disse ting.
En jobsamtale vil altid være en udebanesituation for dig. Én af de ting, der kan bløde lidt op på dette er, at din forberedelse er tip top.
Jobsøgning er personlig udvikling
At søge job og få dem er en stor personlig søge-lære-proces. Jeg har selv været til en del forskellige jobsamtaler i løbet af mit arbejdsliv og synes ofte, jeg har lært rigtig meget om mig selv på den måde.
Min erfaring er blandt andet, at selvom om du måske ikke får jobbet, så har du gode muligheder for at få feedback på dig selv – både under en jobsamtale og bagefter. På den måde kan du blive klogere på, hvad der får dig i mål – både når du undersøger de virksomheder/job, du ønsker dig, og når du taler med virksomhederne under/efter jobinterviews.
Når du lige har været til samtale – hvad så?
Når du lige har været til samtale, er du som regel enten helt tændt på at få jobbet eller ret klar over, at det nok var en lidt flad omgang med den kontakt – eller måske er du helt rundt på gulvet og er i syv sind. Hvad gør du så i den (nærmest) ulidelige ventetid?
Én måde at blive klogere på, hvis du ikke får jobbet:
Hvis jeg har været til samtale til et job, hvor jeg virkelig havde en yes-følelse bagefter – og så desværre ikke har fået jobbet – har jeg tit ringet og sagt tak for en god samtale og bedt om at få feedback på afgørelsen og mig selv, fordi jeg gerne ville være klogere på, hvad der matchede og ikke matchede.
Her er det selvfølgelig vigtigt at fremstå neutral og professionel – og ikke offeragtig. Vis, at du anerkender deres beslutning, men stadig er positiv overfor virksomheden. Derfor vil du gerne lære, hvad der evt. skal til en anden gang for at få job hos dem.
Du kan fx sige: “Jeg syntes vi havde sådan en god samtale, og kemien var helt i top, så jeg er selvfølgelig ked af, jeg ikke fik jobbet, men for at komme videre på en god måde, ville jeg høre, om du/I kunne hjælpe mig med at blive lidt klogere på mig selv.”
De fleste vil gerne hjælpe, hvis du oprigtigt mener dette og fremlægger det på en respektfuld og ligeværdig måde. Hvis intervieweren ikke lige har haft tid, når jeg ringer op, har jeg bedt om at blive ringet op, når han/hun har tid.
En samtale om, hvordan du kan blive klogere, kan også være en indfaldsvinkel til at lægge billet ind på lignende job, der evt. bliver slået op senere hen – altså, en slags kombineret salg- og networking-arbejde – hvis det falder naturligt i løbet af sådan en samtale, kan du jo spørge ind til deres fremtidige behov og lave en føler på, om du kan være på forkant med disse.
Udover at du får værdifulde input til din personlige udvikling – forudsat at den, du taler med, kan kunsten at være konstruktiv og empatisk – vil du ved at følge op på denne måde også kunne brande dig selv som en, virksomheden evt. kan “netværke videre” til en anden afdeling eller gode kontakter i deres branche. Det siger noget om din personlighed, at du ringer op og efterlader en ekstra grund til at huske dig, uden at du er “anmassende”.
