Artikler og indhold til jobsøgning og karriere




”Om jeg er landet det rigtige sted? Oh yes!”


portræt

Et CV hos Jobindex gør dig synlig for både ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter. Steffen er Area Sales Manager og fik jobbet via CV’et på Jobindex. Læs Steffens historie her.

Søren Møller
Strategisk tekstforfatter, Jobindex


Steffen Nielsen

Steffen B. Nielsen, 35 år
Area Sales Manager
København

"Jeg var i et job, hvor min karriere var gået lidt i stå. Jeg overvejede på det tidspunkt også at skifte branche og dermed måske helt andre muligheder. Men selvfølgelig ville jeg allerhelst undgå usikkerheden ved et brancheskifte – skubbet i den helt rigtige retning kom så en dag lige pludselig, da Jobindex ringede til mig.

Som så mange andre havde jeg valgt at lægge mit CV i databasen hos Jobindex, for netop her havde jeg en forventning om, at det ville blive set – og blive set af aktive professionelle og ikke bare ligge dødt i en støvet database.

En dag blev jeg så ringet op, fordi Jobindex var i gang med en rekrutteringsproces for en virksomhed, der havde en åben stilling, hvor konsulenten så mig som et rigtig godt match. Det kunne ikke have været bedre timet."

LÆS OGSÅ: Sådan laver du et godt CV

Pletskud i første hug

"Jeg har for mange år siden fået mails om bestemte jobs, hvor jeg måske kunne være et godt match, og så har jeg ikke haft aktiveret mit CV meget længe. Det besluttede jeg mig så for en dag, og en måned efter blev jeg ringet op. Jeg har aldrig prøvet sådan for alvor at blive matchet før.

Og det med at blive kontaktet på den måde meget målrettet – og selv gå efter jobbet – var altså et pletskud i første hug for mig efter, at jeg valgte at aktivere CV’et efter mange år.

Jeg havde ikke det store indblik i, hvor meget CV-databasen rent faktisk blev brugt, det var også en af grundene til, at jeg glemte lidt at få det aktiveret. Men databasen bliver tydeligvis brugt meget aktivt, og det kom mig til gode. Det passede fantastisk.

Om jeg er landet det rette sted? Oh yes. Det har været en fornøjelse at blive matchet og tage de indledende snakke via Jobindex – og selvfølgelig endnu bedre at mærke, at alt bare klappede i samtalerne med virksomheden, hvor jeg stadig har min faste gang. Jeg fandt endelig det perfekte job og sted at arbejde. "

Publiceret 2018-05-28




Læs også

1 til 24 af 381 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||16|Næste »
1 til 24 af 381 resultater.
1|2|3|4|5|6|7||16|Næste »
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.