JobsøgningØvrigt

Nye gym­na­si­e­læ­re­re ef­ter­ly­ser vi­dens­de­ling

Gymnasielærere kan komme til at stå meget alene, når de kommer ud i deres første job - de savner ofte sparring og vidensdeling. Det skal gymnasierne være mere opmærksomme på, mener en gymnasiekonsulent.

Når man i sit første job som gymnasielærer træder ind i klasselokalet, er alt nyt, og det handler for nogle om bare at overleve, indtil man når næste modul. Lars Due Arnov, der er gymnasiekonsulent på Center for Undervisningsmidler ved UCC og lærer på Gribskov Gymnasium mener, at man kan lette presset på de nye lærere ved at fokusere på vidensdeling, så de ikke behøver at opfinde den dybe tallerken i deres nye job.

"Hvis man ikke fokuserer på vidensdeling på gymnasierne, så er det rigtig meget op ad bakke at komme ind i gymnasieskolen, fordi alt skal laves fra bunden. Det er blevet bedre, end det var for tre-fem år siden - men det kunne stadigvæk godt blive bedre," siger Lars Due Arnov, der laver kurser i vidensdeling for gymnasier, og hans klare indtryk er, at vidensdeling ikke er særligt udbredt på gymnasierne.

Han oplever, at de ældre lærere gerne vil dele ud af deres erfaringer - hvis de bliver spurgt.

"Min pointe er, at man skal vende det om, så de ældre lærere kommer til de yngre og spørger dem, om de kan hjælpe dem med noget. Det er en mental ting, man skal være opmærksom på, og som kan være med til at øge vidensdelingen," siger han.

De ældre lærere kan få noget igen

Han mener, at de unge gymnasielærere samtidig kan byde ind med det, som de kan, så de ældre lærere får noget igen for den indsats, de yder over for de nye gymnasielærere.

"Det kunne for eksempel være at tilbyde de ældre lærere at blive opdateret med den nyeste viden inden for deres fag, så de giver deres friske, nye viden videre. Så bliver det lidt mere efter princippet noget for noget," siger Lars Due Arnov, der samtidig mener, at man ikke skal overdrive det her med, at de unge lærere skal overtage de ældres måde at gøre tingene på.

"Man kan ikke bare overtage noget, som andre har tænkt - man skal være klar på at gøre noget selv. Der er selvfølgelig også grænser for, hvad man kan vidensdele," siger Lars Due Arnov og understreger, at princippet om "learning by doing", som gælder i forhold til eleverne, også gælder for lærerne.

Hvis man bare får præsenteret noget, så husker man det ikke lige så godt. Men alt, hvad der har med opgaveformuleringer og skriftlige opgaver, der er relativt standardiserede, mener Lars Due Arnov sagtens, at man kan vidensdele.

Overvær en time

Han mener, at en god idé for en ny lærer ville være at spørge en ældre lærer, om det er muligt at overvære hans eller hendes undervisning. Det kan dog være svært at føre ud i livet, fordi der sjældent er tid til det.

Derfor mener Lars Due Arnov, at det handler om at få ledelsen på banen, så den form for vidensdeling kan blive prioriteret.

Han har desuden selv oplevet, at nogle af de ældre lærere reelt ikke mener, at de skal gøre det nemmere for de nye gymnasielærere i forhold til overfladeviden om undervisning, fordi de mener, at man skal lære "håndværket" i stedet for.

"Samtidig har de nok også haft følelsen af, at de ikke fik noget ud af at hjælpe, men der kan de unge lærere som nævnt byde ind med ny viden," siger Lars Due Arnov og understreger, at det koster penge og ressourcer at fokusere på vidensdeling.

Samtidig oplever han også et stigende antal nye gymnasielærere, som vidensdeler på nettet, fordi det ifølge ham er nemmere at spørge der end at gå hen og spørge en lærer åbent, hvor man udstiller sig selv mere.