Kåring: Danmarks bedste arbejdsplads 2016


Great Place To Work 2016

Der var nye vindere i alle kategorier, da offentliggørelsen og fejringen af landets bedste arbejdspladser fandt sted i Cirkusbygningen.

For 16. år i træk har organisationen Great Place to Work kåret Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Prisuddelingen fandt igen i år sted i Cirkusbygningen i København, hvor delegationer fra de nominerede virksomheder fejrede det gode arbejdsmiljø.

Revisionsfirmaet Beierholm er den nye vinder blandt de store arbejdspladser, mens Middelfart Sparekasse er tilbage i top i kategorien mellemstore arbejdspladser. I gruppen af mindre arbejdspladser har den kun seks år gamle IT-virksomhed Daxiomatic taget førstepladsen.

Se Danmarks Bedste Arbejdspladser® 2016 her.

LÆS OGSÅ: Hvad er det bedste ved danskernes job?

Fokus på trivsel og fællesskab

Der er sket flere forskydninger i forhold til sidste års liste, og vinderne i kategorierne for store og mellemstore arbejdspladser har vekslet deres andenplads fra 2015 til at ligge helt i top. I kategorien mindre arbejdspladser er Daxiomatic sprunget direkte ind på første pladsen, da det er første gang, at virksomheden deltager i konkurrencen.

Beierholm er de seneste år vokset voldsomt og har til trods for det formået at ligge i top 5 på listen over Danmarks største arbejdspladser de seneste 7 år. Det skyldes, at der er stor fokus på trivsel i virksomheden, som bl.a. kommer til udtryk via stor åbenhed om resultaterne af trivselsundersøgelserne. De enkelte afdelinger tager trivselsundersøgelserne meget seriøst, og der er fastlagt procederer for, hvordan resultaterne skal håndteres alt efter resultat.

Middelfart Sparekasse involverer også deres ansatte. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomhedens værdigrundlag og strategi udvikles i fællesskab. Selvom det kræver både tid at ressourcer, at alle skal høres, så gør det selve implementeringen væsentlig nemmere, da medarbejderne kan se sig selv i resultatet og forstår, hvor strategien og visionen skal føre sparekassen hen.

LÆS OGSÅ: Er din arbejdsplads så god, som ledelsen hævder?

Frihed, ansvar og glade kunder

Hos vinderen blandt de mindre arbejdspladser – Daxiomatic – er der en stor grad af frihed og ansvar. Ledelsen ønsker at lægge så meget ansvarsom muligt ud i organisationen, så kollegerne – her hedder det ikke medarbejdere – kan hjælpe hinanden og hurtigere nå til beslutningerne.

Daxiomatics vision er at gøre alle AX-kunder glade, og det kan kun ske ved at have glade medarbejdere. Der er derfor stor fokus på udvikling og personalepleje, og der er et grundlæggende ønske om at gøre Daxiomatic til et sted, hvor det er sjovt at komme på arbejde.

LÆS OGSÅ: Disse fem faktorer fremmer arbejdsglæden

Medarbejdernes dom

Det er virksomhedernes egne medarbejdere, der bedømmer arbejdspladserne i konkurrencen. Blandt andet skal de svare på, om de mener arbejdspladsens ledelse er troværdig, om de føler sig respekteret, har en følelse af stolthed i deres arbejde samt et godt fællesskab med kolleger.

Udover medarbejdernes evaluering er der udarbejdet kulturprofiler for alle virksomhederne på listen. Her skal HR og ledelsesgruppen svare på spørgsmål om kommunikation, læring, belønningssystemer, medarbejderindflydelse og socialt liv.

Se hele listen over landets mest velfungerende arbejdspladser her, hvor du også kan se Danmarks bedste offentlige arbejdspladser, it-arbejdspladser og specialprisvinderne inden for kommunikation, livsbalance og mangfoldighed.

Og følg derudover vores temaartikler om Danmarks bedste arbejdspladser i de næste uger.

Publiceret 2016-11-16


Seneste artikler

kvinde til jobsamtale
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 2
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Denne gang ”Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen”. Læs med her.
Indrykket 16. juli på Forside
kvinde med cv
Fire I ku’ li’ – god sommerlæsning 1
Bliv klar til jobsamtale efter ferien. Vi bringer nu 4 artikler, I har været særligt glade for. Fik du ikke læst dem, har du chancen nu. Vi starter med ”Sådan skriver du CV-profilteksten, der får dig til samtale”. Læs med her.
Indrykket 9. juli på Forside
En enkelt afstikker på dit cv er ikke en katastrofe
Vær ikke nervøs, hvis du har en enkelt afstikker på dit CV, lyder det fra en headhunter, der råder til, hvordan du håndterer ”fejltrinnet” i din jobsøgning.
Indrykket 2. juli på Forside
Sådan søger du job, når du allerede er i job
Næsten hver ottende dansker skifter hvert år direkte fra det ene job til det andet. Men det kan være svært at vurdere, hvordan jobsøgningen skal gribes an. Skal din chef vide det? Må du tage til jobsamtale i pausen?
Indrykket 25. juni på Forside
Opret en QuickApply ansøgningsprofil
Opret en QuickApply ansøgningsprofil
Fremtidens rekruttering er rykket et skridt nærmere. Mange vil gerne søge job på en hurtigere og lettere måde. Det kan du nu med vores QuickApply ansøgningsprofil.
Indrykket 18. juni på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.