I slutningen af marts kunne man se, at Ekstra Bladet søgte en nicheredaktør; en uddannet journalist med mindst fire års erfaring. De journalistiske kompetencer bliver ikke nævnt, men forventningen er til gengæld, at ansøgeren er resultatorienteret, forretningsorienteret og har kommerciel forståelse.
”På Ekstra Bladet har vi nogle rigtig dygtige nyheds- og graverjournalister. Men som nicheredaktør er det ikke ens job at afsløre magthavere og genvordigheder i branchen. Vi skal nok afsløre rejsebranchen og bilimportørerne, men det gør vi andre steder i huset, ikke i det her job,” siger ledende digital redaktør, Anders Refnov, til fagladet Journalisten, hvor han ikke lægger skjul på, at det særligt er Biler, Rejser og Gear/Gadgets, der kan være kanaler til indtjening via journalistikken.
Han mener, at det vil være helt oplagt, at man på journalistuddannelserne giver de studerende en større viden og forståelse om medierne som forretning. Ikke som hovedfag, men for at give en forståelse for, at det er en præmis at kunne tjene penge for at have råd til nyheds- og graver-journalistikken.
Journalister er også en del af værdikæden
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ser rektor Jens Otto Kjær Hansen Ekstra Bladets jobopslag som et godt eksempel på den vej, tingene går.
”En melding, vi får, uanset hvilken af vores brancher, vi spørger inden for, er: I fremtiden kan man ikke nøjes med at lukke sig om sin egen faglighed. Journalister er nødt til at forstå, hvordan de kan være en del af værdikæden,” siger Jens Otto Kjær Hansen til Journalisten, hvor han fortæller, at man på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for fremtiden vil lægge mere vægt på, at man udover at lære de journalistiske kompetencer også skal forstå de forretningskæder, man er en del af, og hvordan man kan bidrage til dem.
Nogle af de overvejelser har allerede udmøntet sig i noget konkret på Journalisthøjskolen, hvor modulet ”Journalistisk Entrepreneurship” bliver tilbudt på 8. semester – men han pointerer, at den kommercielle bevidsthed er noget, der skal udvikles endnu mere.
Skred mellem journalistik og annoncer
I starten af i år satte radioprogrammet Mennesker og Medier på DR P1 med vært Hakon Mosbech fokus på, at grænserne mellem journalistik og annoncer er blevet mere flydende. Som optakt til programmet fremgår det af dr.dk:
”I årtier har der været en skarp opdeling mellem journalistik og annoncer: I den ene del af mediehusene sad marketing. I den anden del sad journalisterne. Men den opdeling er under opbrud, både i udlandet, hvor den amerikanske magasinudgiver Condé Nast, som for eksempel udgiver The New Yorker, i denne uge annoncerede, at de vil inddrage redaktørerne og journalisterne i annonceafdelingen, og herhjemme hvor Forbrugerombudsmanden oplever en stigning i antallet af sager om skjult reklame.”
I Mennesker og Medier siger medieforsker fra Syddansk Universitet, Søren Schultz Jørgensen, at det er farligt, hvis journalister og redaktører bliver involveret i advertorials eller andre kommercielle produkter, særligt når det gælder de traditionelle områder som eksempelvis erhvervsområdet:
”Hvis det ryger derind, så begynder man at komme så tæt på de journalistiske kronjuveler, det allerhelligste, at der bliver behov for en diskussion og måske også nogle nye regler, det kan man ikke udelukke,” siger han i radioudsendelsen og slår fast, at journalistikkens basale præmis er, at journalisten, redaktøren og mediet er uafhængigt.
På journalistuddannelsen på RUC mener man ifølge Fagbladet Journalisten ikke, at journalistuddannelserne skal efterkomme markedets behov for kommercielt orienterede journalister.
