Jobsøgning

Hos Jobindex finder du også aktuelle job fra Jobnet

Jobindex samarbejder med Jobnet. Det betyder, at når du søger på Jobindex, dukker opslåede job fra jobnet.dk op i søgeresultatet – så alle job er samlet ét sted.

Samarbejdet gør det lettere for dig som jobsøger

Jobnet er en offentlig jobportal, hvor den offentlige sektor er forpligtet til at slå job op. Jobindex derimod er en selvstændig og privatejet jobportal. Ja, faktisk Danmarks største. Samarbejdet mellem Jobindex og Jobnet betyder, at du for alvor får det fulde og klare overblik over det danske jobmarked, når du søger efter job hos Jobindex.

Vi opdaterer databasen flere gange dagligt – og synkroniserer nye og udløbne jobannoncer fra Jobnet. Du kan genkende annoncerne på, at kildeangivelsen – der står lige under annoncen med kursiv – er Jobcenter.

Vi giver dig det bedste overblik over jobmarkedet

Jobindex har ikke blot en aftale med Jobnet, men også tilsvarende samarbejdsaftaler med andre jobportaler og har derfor det største antal aktuelle job i Danmark. Som jobsøgende kan du derfor i vidt omfang basere din jagt efter drømmejobbet på at holde dig ajour og søge job hos Jobindex.

Få en gratis Jobagent og spar tid og energi

En Jobagent er din automatiserede hjælper hos Jobindex, der sender dig relevante ledige stillinger direkte til din indbakke eller din mobil. Du bestemmer selv søgekriterierne, og du kan sagtens have flere Jobagenter, hvis du har behov for det. Det er selvfølgelig både let og helt gratis. Med en Jobagent sparer du tid og energi i din jobsøgning, fordi du selv slipper for at holde dig ajour – det gør Jobagenten for dig.