"Jamen, jeg er næsten nødt til at starte med at sige, at jeg sad i forvejen i et godt job, jeg var slet ikke i markedet til at skifte faktisk. Jeg havde gode udfordringer, gode kollegaer og halvdelen af kilometer til job, som jeg har i dag. Så for mig har det her også bare været en oplevelse, der er kommet lidt bag på mig selv. Men jeg er jo superglad for, at det gik, som det gik.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg faktisk lagde mit CV ind hos Jobindex, det er lang tid siden. Jeg forventede ikke rigtig noget, jeg så alligevel ikke mig selv som aktiv søgende, men tænkte bare, at det jo ikke kunne skade at have CV’et ude hos Jobindex. Når de så engang i mellem skrev til mig, at nu var det tid til at holde det opdateret, så gjorde jeg det. Og jeg er godt nok glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér.
Engang i mellem fik jeg mails om en åben stilling, som jeg blev opfordret til at søge. Det fik jeg aldrig gjort ved nogen af dem. Og så en dag ringede en konsulent fra Jobindex til mig. For mig var det ud af det blå, men han havde altså opdaget mig via mit CV i databasen – og han mente, at jeg ville være perfekt til et job, som han var recruiter på for en spændende virksomhed med fokus på e-handel.
Jeg tog ikke så meget notits af det lige der, netop fordi jeg jo faktisk havde det ganske godt i det daværende job. Så jeg gjorde ikke mere ved det."
"Jeg havde ikke søgt jobbet, hvis han ikke havde skubbet til mig"
"Men så ringede konsulenten altså igen og sagde, at han virkelig bare kunne se mig som det perfekte match til den her stilling og virksomhed – og om jeg ikke i det mindste ville være åben for at prøve at søge det. Jeg kunne sagtens se, at jobbet var interessant, men det lå også omkring 100 km fra mit hjem, så der skulle noget særligt til at få mig til at skifte job.
Det endte dog med, at konsulenten fik mig overtalt til at søge det – her gik jeg så fra at have kontakt med Jobindex til at høre tilbage direkte fra virksomheden, som er Creativ Company, hvor jeg er i dag.
Ved jobsamtalerne hos Creativ Company kunne jeg for alvor mærke, at hold da op, den her rekrutteringskonsulent fra Jobindex havde altså ramt hovedet på sømmet – det her var et jobskifte, jeg bare måtte tage. Jeg var ikke i tvivl, og matchet var klokkeklart lige fra kultur, kemi og til opgaver og muligheder.
Så ja, jeg smiler da lidt ved tanken om det hele i dag, jeg er jo bare glad. Og det var konsulenten fra Jobindex også, han ringede mig op efter, at jeg var blevet ansat og sagde tillykke – han var vist også lidt oppe og køre over hele processen. Ja, det var godt set."
Opret dit CV her