Tre-fire årige finder hurtigt vej med tryk på skærmen til deres yndlingsspil på iPaden, men naturligheden går mange steder ikke igen det sted, de tilbringer mange af deres dagtimer. I børnehaver og vuggestuer landet over finder man ellers mange steder de såkaldte tablets – faktisk i omkring halvdelen ifølge en undersøgelse, som KMD har leveret med titlen ”Den digitale daginstitution”. Af samme undersøgelse fremgår det, at det dog kun er hver fjerde institution, der bruger tabletten til leg og læring.
”Vi kan konstatere, at vi er et stykke fra, at de digitale værktøjer rent faktisk bliver anvendt i forhold til leg og læring,” siger Mathias Bruun på fagforeningen BUPL’s hjemmeside.
I en artikel i fagforeningens blad – Børn & Unge – kan man læse, at it-boomet i institutionerne desuden rammer skævt, fordi det mange gange er ildsjæle i institutionerne, der driver brugen af iPads, tablets og andre computere frem. Nogle institutioner har derfor mange moderne medier, mens andre ingen har. Der bør rettes op på børnenes skæve muligheder for at lege med elektroniske medier, hvis man spørger BUPL’s formand, Henning Pedersen.
”Alle burde have de samme muligheder, men det er en udvikling, der er i gang. Der er stadig barrierer som manglende viden og økonomi, der gør, at det ikke er udbredt i hele landet. Derfor ville det være godt, hvis kommunerne opstillede målsætninger for brug af IT i daginstitutionerne,” siger han til Børn & Unge. Halvdelen af pædagogerne mener ifølge analysen, at manglende tekniske og mediepædagogiske kompetencer i høj grad er en forhindring for at bruge it.
Det skal bruges som pædagogisk redskab
I en artikel på Professionshøjskolen UCC’s hjemmeside kunne man i september 2011 læse en artikel med overskriften: ”Kommunerne er digitalt uambitiøse i børnehaver”, og her fremgår det, at der ikke er nogen kommuner, der for alvor prioriterer digitale medier som en del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Det viste en rundspørge til landets kommuner – som UCC havde lavet.
”Det overordnede billede er, at kommunerne primært er opmærksomme på, hvad man kan bruge digitalisering til administrativt, men ikke som et pædagogisk redskab. Og det er synd og skam,” siger Bernt Hubert i artiklen.
Han er pædagogisk konsulent på UCC, som altså står bag undersøgelsen, og han peger på, at konsekvensen af det er, at samfundet ikke udnytter de kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra.
Det betyder ifølge Bernt Hubert, at børnene kommer til at slubre alt i sig, fordi de ikke bliver i stand til at forholde sig kritisk analytisk til de medier, som omgiver dem 24 timer i døgnet – når institutionerne ikke forholder sig professionelt til de digitale medier.
Rundspørgen fra UCC bekræfter tallene fra KMD, og Bernt Hubert bekræfter desuden, at en af hovedudfordringerne er, at en stor del af pædagogerne ikke føler sig fagligt klædt godt nok på til at arbejde med digitale medier som computere, digitalkameraer og iPads.
”Meget af modstanden bunder i, at man er bange for området, fordi pædagogerne ikke ved, hvordan man gør,” siger han på UCC.dk og peger på, at man kan begynde med at sørge for, at digitale kompetencer lige som alle mulige andre kompetencer indgår i MUS-samtalen.
”Der skal stilles krav til pædagogiske medarbejdere og ledere om en vis indsigt i digitale mediers pædagogiske potentialer,” anbefaler Bernt Hubert.
Derudover fremgår det af teksten, at det er en stor opgave at efter- og videreuddanne pædagoger inden for området. En stor del af kommunerne svarer i rundspørgen – tilbage fra 2011 – at det digitale område i dagtilbuddene vil få fokus inden for de kommende år, og at der er ved at blive udarbejdet strategier.
