En elev går amok, og en gummisko hamrer mod Lottes skinneben. Drengen brøler og bander af sine lungers fulde kraft, og han åbner munden og spytter hende i ansigtet. Lotte forsøger at holde ham fast, mens en lærer trækker af med den anden dreng i slagsmålet. Drengen flår i hendes bluse, kradser og forsøger at sparke hende igen. Hendes arm bliver revet af led. Lærerens rigtige navn er ikke Lotte, da læreren har ønsket at ændre sit rigtige navn i artiklen i fagbladet Folkeskolens blad, der med et tema i sommer har sat fokus på vold mod lærere.
Ifølge en undersøgelse fra Scharling Research for Folkeskolen har hver sjette lærer inden for det seneste år været udsat for vold eller trusler på arbejdet. 63 procent af de ramte elever svarer, at de ikke har fået hjælp fra skolelederen i forbindelse med hændelsen, og det var også tilfældet med ”Lotte”.
Hun har i 37 år arbejdet med børn med særlige behov – og havde de seneste fire år skabt en lille succesfuld ADHD-klasse, der dog modtog flere og flere børn fra kommunen, og hvor kollegaen blev sygemeldt med stress. Efter episoden med drengen har hun en meget dårlig nat.
”Efter en meget urolig nat ringer Lotte tidligt om morgenen til skolelederen og beder om en samtale. Hun kan ikke bare gå ind i klassen, som om intet var hændt. Hun kan mærke hjertet hamre, og hendes arm dunker og smerter. De aftaler, at hun skal komme og tale med lederen en halv time, før timen starter, men da hun går ind mellem de lave røde bygninger på skolen, er han på vej ud. Han henviser hende til vicelederen, men han er optaget. Efter at have ventet et stykke tid ved disken i forkontoret må hun gå over og møde eleverne i klassen,” lyder det i artiklen i Folkeskolen, og det næste halve år bliver et mareridt for Lotte, fordi hun dag efter dag skal møde drengen, som rev hendes arm af led – og hans udbrud bliver kun værre og værre.
Hun skriver til lederen, at hun ikke tør tage ansvar for ADHD-klassen længere, og hun beder igen og igen lederen om hjælp.
Læg en strategi, der forebygger
I samme artikel giver skolelederen denne kommentar:
”Lederen fortæller, at der har været meget ledelsesfokus på klassen og lærerne, og kolleger har i perioder forsøgt at understøtte. Han og viceskolelederen har holdt flere samtaler med Lotte om sagen. Han understreger, at det aldrig skal tolereres, at lærere udsættes for vold eller trusler. Men i den givne situation mener han at have gjort, hvad han kunne for at støtte klassen, eleverne og Lotte,” lyder det i Folkeskolen.
På Videncenter for Arbejdsmiljø kan man læse, at langt de fleste videnskabelige undersøgelser om forebyggelse af vold på arbejdspladsen er gennemført inden for social- og sundhedssektoren. Mange af undersøgelserne viser, at forskellige former for træning af personalet, for eksempel i frigørelse og kommunikation, kan mindske antallet af voldelige hændelser på arbejdspladsen.
”Selvom der forskningsmæssigt set stadig mangler et præcist svar på, hvilke elementer i et træningsprogram der er mest effektive, når det handler om at forebygge vold, så er der meget, der tyder på, at træning af personalet i at håndtere potentielt farlige klienter er en god metode at forebygge vold på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker (Wassel, 2009),” lyder det på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside.
En anden tilgang til at forebygge vold på en arbejdsplads er ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø at analysere de voldsepisoder, der har fundet sted. Første skridt er at indsamle information om den voldelige hændelse og analysere informationen ved for eksempel at spørge:
- Hvad skete der?
- Hvad gik forud?
- Hvad forstærkede/formindskede aggressioner?
Når man har fundet ud af, hvad der oprindeligt gav anledning til voldsepisoden, arten af den og dynamikken i den, er det muligt at implementere voldsforebyggende strategier. Det er ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø kombinationen af viden og effektivt integrerede strategier, der kan danne grobund for en effektiv forebyggelse af vold.
