JobglædeJobsøgning

Hvem stoler vi på i den digitale tidsalder?

Evalueringer af produkter og services er hverdag på nettet. På Jobindex kan medarbejdere evaluere deres arbejdsplads, og det er i dag normalt at stole på sociale profiler, mener ekspert.

På Jobindex kan medarbejdere evaluere deres nuværende og tidligere arbejdsplads. Men hvilken værdi har det at lytte til en fremmed persons vurdering af en arbejdsplads, man ikke selv kender? Høj værdi, mener ekspert. Og den kan øges, hvis brugeren af informationen selv kombinerer flere informationskilder.

Tillid før og nu

I den digitale tidsalder behøver vi ikke at have mødt folk i forvejen for at have tillid til dem, siger Per Eeg, Senior Partner i Devoteam – en virksomhed, der leverer ekspertrådgivning inden for digital forretningsudvikling og innovativ teknologi. Per beskæftiger sig blandt andet med emnet tillid i forhold til moderne teknologi.

”Hvis man kigger på, hvordan man sociologisk set betragter tillid i dag, så skal vi se tilbage på stammen, hvor man havde en tiltro til det nære. Altså, dem man kender og bor sammen med fysisk,” siger Per, og fortsætter:

”Senere opstod tillid til gentagen handel med fremmede.”

I moderne tid er der sket store ryk, fordi vi har fået velfærdsstaten og i helt ny tid digitalisering.

”Med velfærdsstaten har vi fået tillid til autoriteter – altså, offentlige myndigheder, som vi stoler på, fordi det er en autoritet af den ene eller den anden slags, og som har vist sig troværdige i Danmark og andre velfærdsstater, men derimod ikke i meget korrupte lande. Og det, der sker nu med digitaliseringen, er, at vi stoler på dem, som vi ikke kender – eller mere præcist dem, som har en troværdig social profil,” siger Per.

Tillidstreenigheden sociale medier, autoriteter, venner

Ifølge Per stoler vi stadig på dem, vi kender. Men vi stoler lige så meget på dem, der har en troværdig social profil. Troværdighed opstår dog først for alvor, når man kombinerer flere forskellige kilder.

Per Eeg peger på, at vi nu danner tillid ud fra:

  1. verificerede, sociale profiler
  2. autoriteter
  3. nære informationer – oftest folk vi kender.

”Det er godt, hvis man ikke kun erstatter én tillid med en anden tillid. Det vil sige, at den tillid, vi har opbygget til institutioner og autoriteter, kan kombineres med en tillid i sociale medier,” siger Per.

En troværdig social profil er vigtigst

Vi behøver ikke at have mødt dem, vi stoler på. Og netop Danmark er en af de nationer, der er mest på Facebook – ifølge AudienceProject Insights 2020 bruger 77 % af danskere Facebook. Vi er heller ikke tilbageholdende i forhold til deleøkonomitjenesten Airbnb, hvor antallet af udlejede senge i 2017 har overhalede antallet af hotelsenge i Danmark.

Per Eeg eksemplificerer det med, at vi her i landet udlejer private boliger via Airbnb til folk, vi aldrig har mødt, men kun har set en brugerprofil på. Fordi profilen er blevet ratet, tror vi mere på den udlejers profil, der er blevet ratet af lejere fra hele verden, end den profil, der har lejet ud til to veninder.

”Vi er intelligente i forhold til sociale medier. De fleste af os kan forstå, hvad sociale medier gør fx i relation til Airbnb. Vi har tillid, fordi vi kan forstå den sociale kontrol, der ligger i, at flere forskellige personer kommer med udsagn om en person, vi ikke selv kender,” siger Per.

Per fortsætter med at uddybe, at som med alle andre typer af tillid, kan tillid til verificerede sociale profiler blive misbrugt. Han beretter om et eksempel med en mand, der på et site for rejserelaterede anmeldelser havde oprettet forskellige sociale dækprofiler og ratet sin ikke-eksisterende restaurant højt. Så ifølge Per kan der manipuleres med den type tillid, men som bruger kan man gardere sig mod det ved at researche og kombinere viden fra flere kilder.

God forbrugeradfærd: Kombinér flere kilder

Ifølge Per bliver tilliden til informationen og troværdigheden endnu højere, netop når brugeren kombinerer viden fra forskellige kilder.

Han opfordrer derfor virksomheder, der gerne vil have en høj troværdighed, til at fremme hvad han kalder god forbrugeradfærd. Det kan virksomheden opnå ved at opfordre brugeren til at forholde sig til de tilgængelige informationer samt kombinere viden fra flere kilder. Og er der ikke noget økonomisk mellemværende mellem udbyderen af en tjeneste og brugeren af samme tjeneste, opfordrer han alle parter til at give udtryk for det, da det skærper tilliden.

Per peger på, at udover en ansøger fx kan læse en evaluering af en arbejdsplads, er det en god idé at opsøge øvrig information – fx ved at tale med en, der er ansat i den pågældende virksomhed samt opsøge offentlige autoriteter som tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet eller Smiley-ordningen, hvis man søger job i bar- og restaurationsbranchen.

”Er du professionel i din jobsøgning, så tjek hvem i dit netværk, der kender nogen – og spørg, om du kan blive introduceret til en person, der er ansat i virksomheden,” afslutter Per.

Læs også