”New tomorrow. Jeg er vild med det danske bidrag til Melodi Grand Prix.”
Sådan skriver Margrethe Vestager på sin Twitterprofil den 14. maj 2011. Hendes næste tweet kommer tre dage efter: ”Gad vide hvad VK egentlig har lovet DF om paskontrol? Danmark har ikke indflydelse i Schengen – vi er med på tro og love, pga. retsforbehold.”
M-a-r-g-r-e-t-h-e- -V-e-s-t-a-g-e-r. Pling. 589.000 resultater på Google. På den første side er tre ud af 11 resultater fra sociale medier, henholdsvis Facebook, Twitter og Blog.politiken.dk. Dette indhold styrer hun selv, modsat f.eks. en artikel fra Rudersdal Avis eller Billed-Bladets: ”Margrethe Vestager – se hendes flotteste kjoler.” Og det er indhold fra sociale medier, der ligger i toppen, når Google-resultaterne myldrer frem. Så hvis du spørger Anna Ebbesen, rådgiver i Advice Digital, om hvorfor man bør oprette profiler på de sociale platforme, så handler det ikke kun om at opbygge et stort og aktivt netværk. At styre de oplysninger, der er tilgængelige på Google, er mindst lige så væsentligt – for politikere såvel som for jobsøgende:
”De fleste jobansøgere bliver udsat for en dobbeltscreening, hvor cv’et fungerer som en slags adgangsbillet til at komme i betragtning til jobbet. Når man er røget i den rigtige bunke, bliver man googlet, både for at finde supplerende oplysninger, men også for at verificere de oplysninger, der er givet i cv og ansøgning. Det at have opbygget en hensigtsmæssig digital tilstedeværelse, kan være dét, der overbeviser arbejdsgiveren om at hive en til samtale.”
Jamie Oliver og Melodi Grand Prix kan være okay
At styre indholdet om sig selv på Google handler ikke om at fjerne alt, der stikker lidt ud, selvom man naturligvis skal passe på, hvad man får skrevet, samt holde øje med, hvad andre skriver om en.
”Du kan ikke styre hundrede procent, hvad der står om dig på Google. Derfor er det omsonst at forsøge at støvsuge dine sociale profiler for alle personlige præg. Faktisk kan det i dag virke mistænksomt, hvis man intet kan finde udover anbefalinger og topkarakterer.”
Anna Ebbesen råder til i stedet at sørge for, at den person, man ønsker at være offline, stemmer overens med den, man er online. Går man f.eks. op i madlavning og har skrevet det på sit cv, er det rigtigt fint, hvis man på Facebook har angivet, at man kan lide Jamie Oliver, selvom det måske ikke umiddelbart virker så seriøst. Man kan også, som Margrethe Vestager, krydre en meget seriøs personlig fremtræden op med passionerede tilkendegivelser om Melodi Grand Prix, og dermed fremstå som et mere helt menneske med flere facetter. Margrethe Vestager formår at lægge sig i spændingsfeltet mellem personlig – grænsende til det banale med en kommentar om Melodi Grand Prix – og dybt professionel med en klar overvægt af kommentarer om hendes politiske gøren og laden.
Et godt råd til Anders Jensen og Stine Hansen
Ifølge Anna Ebbesen bør den jobsøgende supplere det korte og præcise cv med sociale profiler, som kan uddybe et personligt engagement i f.eks. en hobby eller forening, samt understrege den faglige ildhu:
”Som jobsøgende gælder det om at opbygge en profil. Man behøver ikke at være den store blogger eller udgive artikler – man kan blot linke til andre, der gør det, via nemme gratis platforme. På den måde har man et digitalt visitkort, hvor man kan vise sit faglige engagement og dermed have en tilstedeværelse, selvom den er tavs. Det er i øvrigt meget vigtigt for folk, der har almindelige navne. Hvis du hedder Anders Jensen eller Stine Hansen, vil de fleste oplysninger på Google handle om andre. Du er nødt til at tage dit navn tilbage.”
