Gode idéer er dyre

Det er relativt billigt at søge om patent i Danmark, men genialitet forpligter, og er din idé rigtigt god, kan det koste dig dyrt at få den realiseret. At tage patent behøver dog ikke at indebære, at du selv skal punge ud og gøre alt arbejdet.

Har du opfundet den dybe tallerken? Eller måske den sekskantede? Så har du måske overvejet at tage patent på din idé og enten selv føre den ud i livet eller sælge den til eksempelvis en virksomhed, der kan gøre det.

Hvis du har overvejet at søge om patent, har du sikkert også fundet ud af, at det ikke er gratis. Det koster 3.000 kr. at ansøge om patent – umiddelbart en høj pris for at skrive en ansøgning, som man ikke engang kan være sikker på går igennem.

Kim Buchardt Christiansen, chef for salg og kundeservice hos Patent- og Varemærkestyrelsen

Da jeg spørger Kim Buchardt Christiansen, chef for salg og kundeservice hos Patent- og Varemærkestyrelsen om, hvorfor det skal være så dyrt at søge om patent, når riget tørster efter innovation og lyse hoveders gode idéer, fortæller han mig, at det faktisk ikke er dyrt, men derimod meget billigt:

”Som udgangspunkt har man besluttet, at det skal være billigt at søge. Man vil gerne fremme innovation, og derfor ligger prisen langt under det, du selv skulle betale for sagsbehandlingen – nemlig minimum 30.000 kr.”

Dårligt nyt for afslagsjunkier
Kim Buchardt Christiansen fortæller, at sagsbehandlingen indebærer en vurdering af, hvorvidt idéen er ny og har opfindelseshøjde, samt om der et sted i verden sidder en person, der allerede har sikret sig rettighederne til din idé. Det er en ret omfattende proces, der tager omkring 7 ½ måned.

Set i dét lys er 3.000 kr. måske alligevel ikke så meget, men på den anden side er det jo ærgerligt at bruge penge på at skrive en ansøgning – for pengene er jo spildt, hvis den ikke bliver godkendt; og de fleste af os ved jo, at man kan få et afslag, når man sender en ansøgning.

Kim Buchardt Christiansen kan dog oplyse, at det ikke er Patent- og Varemærkestyrelsens opgave at dumpe folks idéer – de idéer, der er nye og ikke set før, bliver godkendt. Ofte er det idémageren selv, der spænder ben for projektet:

”Der er mange patentansøgninger, der aldrig bliver til noget, men det er typisk, fordi opfinderen selv opgiver projektet – måske på grund af manglende økonomi eller manglende tro på, at det kan blive til noget.”

3.000 kr. kan hurtigt blive til en million
Det var de gode nyheder. Den dårlige nyhed er, at hvis din idé er virkelig god, kommer du til at slagte sparegrisen noget så eftertrykkeligt, hvis du ønsker at gå videre med dit patent og udvikle et produkt. Patentindehavere betaler årlige gebyrer, som stiger år for år, for at nye patentansøgere fortsat kan tilbydes billige sagsbehandlinger. Samtidig er det langt fra gratis at føre sin idé ud i livet – og verden:

”Det begynder at koste penge lige så snart, vi har vurderet ansøgningen; for eksempel fordi man skal have oversat patentet til andre sprog for at kunne videreføre det til udlandet. Alt i alt kan udgifterne nemt nå op på en million, så man skal være rimelig sikker i sin sag,” siger Kim Buchardt Christiansen, men tilføjer:

”Man kan sagtens tage patent på sin opfindelse uden at foretage sig mere efterfølgende, men det er jo ikke noget værd, hvis man ikke bruger det – og man skal stadig betale gebyrerne.”

Hvis du er god for 3.000 kr. men ikke en million, er det en mulighed at prøve at sælge idéen til en samarbejdspartner, der kan overtage udgifterne. Kim Buchardt Christiansen understreger, at det er vigtigt, at man har sikret sig rettighederne til sin idé, inden man går i gang med at forhandle med mulige samarbejdspartnere – eller som minimum har lavet en hemmeligholdelsesaftale.

Patent- og Varemærkestyrelsen anbefaler, at opfindere in spe tager kontakt til Patent- og varemærkestyrelsen eller opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut, som kan hjælpe med gode råd om idéudvikling og patent.

Patent- og Varemærkestyrelsen: www.dkpto.dk.

Opfinderrådgivningen: www.opfind.nu.

Læs også