At spare tid er et argument, vi er meget lydhøre over for, og som bruges i mange sammenhænge. Det er en nyhed, der skaber overskrifter, når Google introducerer en søgemaskine, der sparer brugerne for 25 sekunder per søgning, og vi kender slogans som for eksempel Faktas ”Det tager kun fem minutter…”.
I Go’ Morgen Danmark var hjerneforsker Peter Lund Madsen på besøg for at fortælle, at det er vigtigt, at vi evner at holde fri, når vi har ferie. Mange tager smartphonen med i sommerhuset, eller skal liiige foretage et par vigtige opringninger under familiemiddagen på Gran Canaria.
Konsekvensen kan være en utilfreds familie – men det psykiske helbred kan også lide overlast. Jeanett Bonnichsen, direktør i Center for Stress og Trivsel, mener, at Peter Lund Madsens råd om at holde mentalt fri i ferien, også skal gælde i hverdagen:
”Det er noget, man også skal tænke på i hverdagen – altså der er jo ingenting, der kan holde til at være spændt hele tiden – man kan måske bedre begribe, hvor hårdt det er for hjernen at være i gang konstant, hvis man forestiller sig, at man skulle spænde en muskel hele tiden.”
Den fleksible udfordring
Før i tiden gik man hjem fra arbejde og slappede af og var til stede sammen med familie og venner. I dag har vi alle mulige gadgets, der gør det muligt for os at være på elektronisk og dermed til rådighed konstant. Samtidig ser vi en tendens i samfundet til, at en god medarbejder er en, der er fleksibel og står til rådighed, når der er brug for det.
Jeanett Bonnichsen er ikke modstander af den fleksible arbejdsplads, men hun påpeger, at for at kunne være til stede, er man nødt til at kunne koble fra og skyde tanker om for eksempel arbejdsopgaver væk, når man holder fri. Hvis man er vant til hele tiden at være beskæftiget, kan det være svært og måske ligefrem angstprovokerende at sidde og stirre ud i luften, lege med børnene eller gå en tur uden noget særligt formål:
”Nogle kan sagtens administrere at hoppe ind og ud af arbejds- og privatsfæren og være ordentligt til stede i begge situationer; men det kan være svært at koble af, hvis man ikke er vant til det”, fortæller Jeanett Bonnichsen.
Hun er desuden af den opfattelse, at selverkendelsen ofte er svækket, når det handler om at vurdere, hvorvidt man selv er ordentligt til stede. De fleste mener, at netop de er rigtigt gode til at skifte mellem fokuseret opmærksomhed på en opgave og nærvær med familien; men ofte vil familien – og måske især børnene – have en anden oplevelse.
Træn dig til trivsel
Hvis man vil blive bedre til at give slip og være til stede, råder Jeanett Bonnichsen til, at man først og fremmest lægger en strategi; det lille ord ’nej’ er afgørende her, for man er nødt til at sige nej til afbrydelser, når man øver sig i at koble fra. Næste skridt kan være meditation og mindfullness:
”Mindfullness og meditation er meget effektivt. Man træner at give slip på andet end det at være. Når der kommer en tanke, skal man lære, at man ikke behøver forfølge den. Det, der ofte sker, når man sidder og lægger puslespil med ungerne, er at hjernen fanger en arbejdsopgave – og så er man pludselig et andet sted i tankerne.”
Undersøgelser om meditation har vist, at når vi er i stand til at give hjernen fri fra fokuseret opmærksomhed og være til stede her og nu, så bliver vi bedre til at koncentrere os. Udover større livskvalitet, kan hjernens frikvarterer dermed give bonus i arbejdslivet.
Det er derfor ikke kun det enkelte menneske – men også den enkelte chef – der bør være opmærksom på, at en god medarbejder er én, der også får mulighed for ikke at være til rådighed. For de kreative er der et ekstra udbytte. Det er nemlig typisk, når man ikke laver noget særligt, at nye idéer opstår:
”Når vi fokuserer på bestemte opgaver hele tiden – det være sig sms, aviser, tv, mail med videre – låser vi vores opmærksomhed. Når vi giver slip og bare er til stede, åbnes der op for et bredere fokus. Det giver plads til de kreative indskydelser og idéer”, slutter Jeanett Bonnichsen.
