Jobsamtale

Er du angst for job­sam­ta­ler?

I ugevis har du kæmpet med at ringe til virksomheder og fortælle, hvilken fantastisk arbejdskraft du er - og nu er det endelig lykkedes dig at få en arbejdsgiver på krogen......

....men bare tanken om at du imorgen skal til jobsamtale får dit hjerte til at galoppere afsted, du mærker svedperlerne trænger sig på og du begynder at ryste i kroppen. Du ligger vågen hele natten og forsøger desperat at holde katastrofetankerne væk.

Har du det også sådan, når du skal til jobsamtale?
Det er helt normalt at reagere med nervøsitet, når man skal til jobsamtale eller ringe til en virksomhed. Men ens skræk tanker og kropslige reaktioner kan vokse sig så store, at man ikke kan holde ud at være i situationen eller ganske enkelt ikke tør at springe ud i det. Det føles som om, det er angsten, der styrer én og ikke omvendt. Men uanset hvad årsagen er til præsentationsangst, kan man lære at tackle sine følelser og reaktioner, så man ikke lader angsten begrænse sig, når det virkelig gælder.

Psykomotorisk Terapeut og coach Lisbeth Charlotte Jørgensen er indehaver af virksomheden Akut coaching for krop og sjæl og tilbyder blandt andet 2-dages kursus og individuelle forløb i præsentationsangst. Kurset er en øjenåbner for, hvad der er baggrunden for angsten og hvordan man lærer at tackle den med redskaber for krop og psyke, så man kan vende sin præsentationsangst til en styrke. På kurset lærer man, hvordan man skaber ro og styrke indeni, så man kan gå til jobsamtale med en god følelse indeni. Deltagerne oplever hurtigt markante fremskridt og har stort udbytte af det personlige fokus, der er på hver enkelt kursist.

Hvordan kan du lære at tackle din angst?
Det er en proces at arbejde med sin angst og selv om det føles rædselsfuldt, når man mærker angsten, så er det en mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Når angsten dukker op og man står midt i den, så er det naturligt, at man helst vil have den til at forsvinde. Men den går normalt ikke væk af sig selv. Vær tålmodig med dig selv og øv jobsamtalen igennem hjemmefra med en god ven. Nedenfor ses et lille udpluk af øvelser for psyke og krop:

Øvelser for psyken

  • Har du været i en svær situation, hvor du følte, at det var dine kropslige reaktioner, som styrede dig og ikke omvendt, og er du bange for at det skal ske igen? Skriv det ned på et papir og vær så detaljeret som muligt med, hvad du følte og hvordan du havde det i situationen. Gentag indtil du føler, at oplevelsen er ude af dit sind og din krop.
  • I dagene op til jobsamtalen: fokusér på alle dine erfaringer og stærke sider - både jobmæssigt og privat. Det vil hjælpe dig med at øge din selvværdsfølelse.
  • Tal beroligende og kærligt til dig selv, både inden du skal til jobsamtale og når du er i situationen.

Øvelser for kroppen

  • Jordforbindelse:
    • Når du er til jobsamtalen, så sørg for at have begge fødder plantet i gulvet. Sæt dig lidt fremme på stolen, ret ryggen og virk interesseret og klar.
  • Åndedræt:
    • Spænd alle muskler på én gang. Hold spændingen et øjeblik og slip. Mærk at du nu trækker vejret ned i maven.
    • Når du forbereder dig på din jobsamtale: hold begge hænder på maven og følg vejrtrækningen ind gennem næsen og helt ned i maven. Pust langsomt ud. Gentag indtil du føler ro.
  • Visualisering:
    • Liggende eller siddende: spænd af i hele kroppen og se hele forløbet af jobsamtalen for dit indre blik. Forestil dig, at alt forløber som det skal og at du føler dig rolig og tilstedeværende. Du har et godt overblik og får sagt det, du skal. Hvis din angst dukker op, så se for dig, at du tackler den fint og bevarer styringen. Du har jordforbindelse og trækker vejret dybt og roligt.

Indehaver af Akut coaching, Lisbeth Charlotte Jørgensen, er Psykomotorisk Terapeut, dap, og Coach og har gennem sine tolv års undervisningserfaring specialiseret sig i, hvordan man finder sin indre og ydre styrke i svære situationer, ved hjælp af redskaber for krop og psyke.

Læs mere på www.akutcoaching.dk.

Copyright, Akut coaching - Lisbeth Charlotte Jørgensen, 7. december 2010