93 procent af de danske ingeniører mener, at danske ingeniørjob er truede, fordi udlandet er ved at indhente Danmarks vidensforspring. Det viser en undersøgelse fra ingeniørforeningen IDA, ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge Finn Tidemand, der er chefanalytiker i IDA, har Nokias lukning blandt andet jaget en skræk i livet på de danske ingeniører.
”Desuden oplever flere ingeniører helt konkret, at de udenlandske ingeniører, som de arbejder sammen med, kan nogle ting, som de mener, de ikke kunne for nogle år siden,” siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:
”Førhen var der mere entydig arbejdsdeling i ingeniørarbejdet. De simple opgaver såsom programmering eller beregning kunne gå til udlandet, mens de mere komplekse opgaver blev løst herhjemme.”
Tilbage i 2005 kunne man læse i Berlingske Business, at de danske ingeniører ikke dengang frygtede at blive udkonkurreret af ingeniører fra Asien. IDA havde spurgt deres medlemmer, om de var bange for, at der ville komme ingeniører og andre vidensarbejdere fra udlandet og tage deres job – og hertil svarede 72 procent, at det var de ikke. Undersøgelsen viste samtidig, at tre ud af fire ingeniører mente, at globaliseringen giver de danske virksomheder mulighed for at øge deres vækst.
”Ingeniører er folk, som ser mulighederne. De arbejder inden for teknologi og forskning, som går på tværs af landegrænser, og sprogforhindringer er ikke et emne. Virksomhederne er ligeglade med, hvor deres kompetencer bor. Men hvis ikke vi i Danmark giver plads til udlændinge, der kan give det sidste touch, sker der det, at udviklingsområdet flytter,” siger Lars Bytoft – formand for IDA – til Berlingske Business.
De danske ingeniører lader dog heller ikke til at skulle frygte for deres fremtid. I hvert fald ser det lyst ud, hvis de skulle miste deres job lige nu – om det så er til en udlænding eller en anden. Ifølge en artikel fra december 2011 i Ingeniøren ligger arbejdsløsheden i øjeblikket på 3,4 procent, og flere steder melder man om akut ingeniørmangel.
Nokia-fyringer byder også på fremdrift
Chefanalytikeren i IDA har som nævnt udtalt, at Nokias lukning kan have været med til at påvirke de danske ingeniørers indstilling til udenlandsk arbejdskraft. Selv om lukningen af Nokia er trist, melder man fra Nokias side om en uventet energi i kølvandet på afskedigelserne. Omkring 1.000 medarbejdere fik i foråret 2011 at vide, at deres arbejdsplads ville blive lukket inden for halvandet år.
Den administrerende direktør Claudia Lillebjerg Simonsen kan notere sig, at 200 medarbejdere foreløbig er kommet i job – og at 40 arbejder på at etablere deres egen virksomhed. Hun oplever, at der er fremdrift og en overvældende energi, som er kommet bag på hende – og som skyldes de særlige omstændigheder ved lukningen.
”Vi har alle noget at være fælles om, vi er alle i samme båd,” siger hun til Ingeniøren og tilføjer, at det skaber dynamik og energi, at hver enkelt af de 1.000 medarbejdere er tvunget til at gennemtænke sin situation og reflektere over, hvad han eller hun egentlig vil og kan gøre med sit liv.
Nokia har blandt andet ifølge dem selv skabt grobund for energi ved, at alle Nokia-medarbejdere bliver tilknyttet udslusningsprogrammet, Bridge – der skal ruste dem til en fremtid uden for virksomheden. Her kan de få hjælp i form af gode råd og korte uddannelsesforløb. Desuden har de medarbejdere, der vil stifte egen virksomhed, fået lov til at ”bo” i Nokias hovedsæde huslejefrit, indtil Nokia forlader bygningen – og Nokia har desuden holdt en startup-weekend for folk med en god idé og iværksætterdrømme.
