Cowi: De her ingeniører går vi efter



Cowi mangler ingeniører og har et konstant fokus på at få de dygtigste folk til virksomheden. Se her, hvilke ingeniører der er attraktive.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Indsatsen er ihærdig: Cowi laver opslag på de traditionelle jobsites, lægger artikler og kampagner på de sociale medier, bruger netværk – og leder efter de rette profiler på LinkedIn. Alt sammen for at tiltrække de bedste kandidater.

”Det er særligt ingeniører med erfaring inden for byggeri, infrastruktur, byudvikling og energi, vi er på udkig efter,” fortæller Thomas Hall, der er global HR-direktør i Cowi.

Helt konkret gælder det ifølge Thomas Hall ingeniører med over syv års erfaring inden for:

Byggeri: El, VVS, disciplin ledere, tunge projektledere med erfaring inden for projektering, tidsplanlæggere, cost managers og quantity surveyors.

Infrastruktur: El – og tunge projektledere med international erfaring inden for baneområdet.

Byudvikling: By- og trafikplanlæggere.

Energi: Specialister inden for energi.

Vi mangler ingeniører nu

Thomas Hall lægger ikke skjul på, at man netop nu står og mangler ingeniører inden for de forskellige områder. Når man har større internationale projekter uden for landets grænser, finder man ingeniører i de pågældende lande, og ofte kigger man også efter ingeniører i udlandet – som kan komme her til Danmark.

”Hvis man kigger 10 år ud i tiden, så vil ingeniørmanglen blive en endnu større udfordring for de danske virksomheder på grund af den demografiske udvikling og manglen på de naturvidenskabelige og teknisk uddannede kandidater. Hvis vi som nation ikke bliver bedre til at tiltrække udenlandske talenter, bliver det derfor svært. Det er noget, som hver enkelt virksomhed ikke kan arbejde på alene, og derfor samarbejder vi med andre virksomheder om det via Dansk Industri,” siger Thomas Hall og tilføjer:

”Vi kan for eksempel godt blive bedre til at modtage højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Der er rigtig mange gode ting ved at arbejde i Danmark for de internationale talenter. Når de først finder ud af, hvordan der er i Danmark, så er der rigtig mange, som godt kan lide det. Vi er ikke så synlige internationalt, fordi vi er et lille land – men vi har meget at byde på.”

Læs også: Ingeniører føler sig ikke jobmæssigt udfordret af kunstig intelligens

Vi er people business

Cowi er særligt på udkig efter ingeniører – uanset specialisering – som har erfaring med internationale projekter.

”Man skal selvfølgelig også være en dygtig specialist og være god til at samarbejde. Typisk arbejder man sammen med kollegaer inden for andre områder, for hos os kan man ikke løse projekterne alene,” siger han og fortsætter:

”Vi er people business – vi lever af medarbejdernes viden, og når vi er ude for at vinde et projekt, så er det vores medarbejdere, kunderne møder – derfor er de vores kritiske parametre og det, som kan differentiere os i markedet. Derfor er de så vigtige.”

Publiceret 2017-05-01


Seneste artikler

Mand keder sig
Mit job er kedeligt … Hvordan får jeg jobglæden tilbage?
Arbejdet kan blive så kedeligt, at det bliver stressende. Det kaldes boreout. Men der er måder at håndtere kedsomheden og vinde arbejdsglæden tilbage.
Indrykket 1. oktober på Ingeniør og teknik
Historien om Simon
”Jeg er bare glad for i dag, at jeg lagde mit CV lige dér”
Når du lægger dit CV hos Jobindex, bliver det set af ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter, som også forholder sig til detaljer i dit CV – hvis din profil rammer inden for behovet. Simon (e-Commerce Manager) er blevet kontaktet direkte af Jobindex på grund af CV’et, hvilket endte med jobskifte. Læs hans historie her.
Indrykket 1. september på Ingeniør og teknik
”Om jeg er landet det rigtige sted? Oh yes!”
Et CV hos Jobindex gør dig synlig for både ansættende ledere og rekrutteringskonsulenter. Steffen er Area Sales Manager og fik jobbet via CV’et på Jobindex. Læs Steffens historie her.
Indrykket 1. august på Ingeniør og teknik
6 tips til videointerviewet
6 tips til videointerviewet
Skal du til videointerview? Stress ikke. Forbered dig med vores guide til et godt videointerview, og vær bare dig selv.
Indrykket 1. juli på Ingeniør og teknik
Gør din skarpe ansøgning ekstra værdifuld
Tag din ansøgning fra god til fremragende
Indrykket 1. juni på Ingeniør og teknik
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.