Nye tal fra Danmarks Statistik for tredje kvartal 2011 viser, at antallet af ledige stillinger inden for information og kommunikation stiger med små fire procent. Stigningen går stik imod det generelle billede, der, ikke overraskende, viser et fald på 15 procent i ledige stillinger på det private arbejdsmarked
Det er den faglige organisation Kommunikation og Sprog, der i artiklen ”Jobmarkedet for kommunikatører trodser den generelle trend” på www.kommunikationogsprog.dk løfter sløret for de gode nyheder.
Formand for Kommunikation og Sprog, Per Lindegaard Hjorth, fortæller om organisationens rådgivning, og han kan nikke genkendende til de mildere vinde, der er begyndt at blæse og give tiltrængt medvind til de jobsøgende kandidater:
”Det ser bedre ud i vores branche end så mange andre steder. Vi opgør her i huset, hvad det er for typer henvendelser, vi får, og vi kan se på henvendelserne, at der er godt gang i branchen,” siger Per Lindegaard Hjorth og uddyber:
”I forhold til henvendelser angående opsigelse og løn er tendensen, at antallet af henvendelser om opsigelse er faldet, mens antallet af henvendelser om løn er steget i perioden 2009-2011. I forhold til henvendelser om ansættelse, var der i 2009 nogenlunde lige så mange, der henvendte sig om opsigelse som om ansættelse, hvorimod der i 2010 og 2011 har været stigninger i henvendelser om ansættelser.”
Mange jobs men endnu flere ansøgere
Den økonomiske krises begyndelse i 2008 kastede de fleste brancher ud i massive nedskæringer og strukturomlægninger, og mange kommunikatører stod for skud. Det var fokus på produktion af kerneydelser – ikke hvordan de skulle markedsføres.
Det er i hvert fald én historie om krisens betydning for branchen – en anden version kan Per Lindegaard Hjorth levere. Han fortæller, at der siden 2009 har været flere ansættelser end afskedigelser i kommunikationsbranchen. Når det har været så svært for nyuddannede at få job, er det altså ikke fordi, der ikke har været rift om dem, men fordi, der er så mange om buddet:
”Behovet for at markedsføre og sælge sit produkt bliver ikke mindre i krisetider, det bliver snarere større. Vi ser for eksempel, at politisk kommunikation og krisekommunikation er meget i vælten pt. Derfor har det igennem hele den økonomiske krise været attraktivt at ansætte kommunikatører,” siger Per Lindegaard Hjorth og tilføjer, at den positive udvikling er blevet hjulpet på vej af flere gode initiativer:
”Tiltag som for eksempel videnpilotordningen, hvor virksomheder får tilskud til at ansætte højtuddannede, har været en dundrende succes og en af årsagerne til, at så mange af vores medlemmer har fået fodfæste på det private arbejdsmarked.”
Højtuddannede medarbejdere betaler sig
En evaluering af videnpilotordningen, som Centre for Economic and Business Research (CEBR) har lavet for Forsknings- og Innovationsstyrelsen i 2010 viser, at de små virksomheder, der ansatte en videnpilot, opnåede højere fortjeneste end virksomhederne i kontrolgruppen. Det skriver Akademikernes Centralorganisation (AC) i et arbejdspapir til vækstudspillet ”Med viden skal land bygges” fra marts 2011.
En anden oplysning fra AC’s arbejdspapir stammer fra en analyse lavet af CEBR for tænketanken DEA i 2010 og viser, at personer med videregående uddannelser skaber øget produktivitet, både gennem egen indsats og ved at gøre deres kolleger mere produktive.
AC har længe haft fokus på at sætte højtuddannede i forbindelse med private virksomheder, og det er sandsynligvis, sammen med initiativer som for eksempel videnpilotordningen, en af årsagerne til, at virksomhederne har mulighed for at ansætte akademikere – blandt andet kommunikatører – på trods af krisen.
