KarriereØvrigt

"Det eneste konstante er for­an­dring" - har du hørt det før?

Hvis du ikke har boet under en sten de sidste 10-15 år, så ved du også, at det er vigtigt at være forandringsparat. Alle virksomheder vil gerne have forandringsparate medarbejdere så de bedre kan tilpasse sig det hurtigt forandrende marked og de øjensynligt helt ustabile kunder. Der er vel egentlig ikke så meget galt i det - eller hvad?

Der er dog et par ting, der halter. For det første er meget få virksomheder reelt i stand til at være fleksible. Langt de fleste virksomheder er opbygget som et hieraki og baseret på en bureaukratisk filosofi, der i virkeligheden 'nedstammer' fra militæret. Hele formålet med denne opbygning og struktur er netop at skabe ensartethed og stabilitet - altså det modsatte af forandringer. Læg dertil håndbøger, manualer, intranet etc. som er fyldt med beskrivelser af forretningsgange, personalepolitiker, procedurer etc. En overgang var det endda meget moderne, at dokumentere sin stabilitet ved at blive ISO 9000 certificeret hvilket egentlig bare var en anden måde at sige på, at man havde en totalt og komplet nedskrevet sæt regler for alt - og at man var supergod til at dokumentere det og vedligeholde den dokumentation. Nå ja - der er jo også nogle virksomheder, der har jobbeskrivelser så den enkelte ansatte klart og tydeligt kan læse hvad der forventes at han gør - og ikke gør...

Den menneskelige hjerne er bygget til at undgå forandringer…
En anden stor forhindring for forandring er den menneskelige natur. Vores hjerner er ganske enkelt bygget til at undgå forandringer! Da mennesket gik rund på sletterne og levede af bær og håndfangede dyr, var hver dag en udfordring. Reelt handlede det om ikke at blive slået ihjel og om at formere sig. Uventede begivenheder var farlige - en sabeltiger bag et træ eller en mamut lige om hjørnet. Når vores forfædre mødte den slags afvigelser fra hverdagen (altså når de blev udsat for forandring), så kunne de reelt vælge mellem to reaktioner - slås eller løb. Dette styres suverænt af vores krybdyrshjerne og den fungerer stadig perfekt i 2011.

Slås eller løb er jo egentlig også de mest almindelige reaktioner, som medarbejdere demonstrerer, når der sker forandringer i virksomheden. Hvem husker f.eks. ikke tyggegummi i sorteringsanlæget på Postens nye store flotte terminal i København for mange år siden?

Som leder kommer du ofte i situationer, hvor du af den ene eller anden grund skal gennemføre forandringer. Først skal du altså slås mod et system, der er designet til at modstå forandringer og derefter skal du kæmpe med mennesker, for hvem enhver forandring er en trussel. Ikke underligt, at mange ledere er stressede...

Er der forskel på generationerne?
Generation Y får ofte skudt i skoene at de er forandringsparate (jeps, det påstår jeg selv i mine Generation Y foredrag). Spørgsmålet er om det egentlig er sandt. Har Generation Y fået skruet ned for krybdyrshjernen eller er de i virkeligheden også hardwired på dette område ligesom alle os andre? Måske ser det bare ud til at de er forandringsparate fordi de skøjter hen over alting uden at fordybe sig.

Hvad gør du som leder, når du skal abejde med forandringer? Og oplever du, at der er en forskel på Generation Y og 'os andre'? Lad mig høre fra dig...

PS! Hvis du selv vil arbejde lidt med din egen forandringsparathed, så lyt evt. til Martin Thorborg www.thorborg.dk.