Tallene fortæller om det, som mange nødigt tør tale om; hvert syvende danske par går ifølge Sygeplejersken ikke i seng med hinanden, hver niende dansker har store seksuelle problemer – og hver fjerde dansker har ifølge Sex og Sundhed oplevet en seksuel dysfunktion inden for det seneste år. Ifølge Sygeplejersken er sundhedsvæsenet blevet opmærksom på sammenhængen mellem seksualitet og trivsel – for eksempel mestrer patienter kriser og kroniske sygdomme bedre, når sexlivet fungerer.
Lederen af den nystartede Sexologisk Klinik på Aalborg Sygehus har mærket det stigende behov inden for sundhedsvæsenet:
”Behovet har nok altid været der, men i sundhedsvæsenet er vi blevet mere opmærksomme på, at seksualiteten er et vigtigt aspekt af at være og føle sig rask,” siger Astrid Højgaard til Sygeplejersken, hvor sexologisk counsellor Gitte Vitrup også udtaler sig.
Hun arbejder en dag ugentligt på den nystartede klinik i Aalborg og har desuden i tre år haft rådgivningsfunktion på Sexologisk Ambulatorium på Sygehus Vendsyssel i Hjørring:
”I starten var der ikke så meget lydhørhed, men i dag er der langt mere interesse for området. Det kan vi også mærke på antallet af henvendelserne. Nu hvor de praktiserende læger ved, hvor de kan sende patienterne hen, hvis de har seksuelle problemer, er det lettere at spørge ind til det. Tidligere var man ikke glad for at spørge til noget, man ikke kunne gøre noget ved,” siger hun.
Men hvordan får man patienterne til at tale om det, som er nemmest at lade statistikkerne fortælle om. Hvordan får man patienterne til at sætte ord på sex?
Ifølge Gitte Vittrup behøver det ikke at være svært at tale om seksualitet. Psykologen Jack Annon udviklede tilbage i 1976 en enkel kommunikationsmodel, PLISSIT, for hvordan man kan nærme sig mennesker med seksuelle problemstillinger.
Modellen er delt op i fire niveauer og er i de fleste tilfælde dækkende i forhold til patienter med seksuelle problemer:
P – Permission: Tilkendegivelse af, at det er tilladt at tale om og stille spørgsmål om seksuelle behov og udfordringer. Som sygeplejerske kræver det ikke mere viden, end patienten selv har.
LI – Limited Information: Begrænset information om seksualitet, for eksempel hvordan medicin kan påvirke, hvilke sygdomme kan påvirke m.v. Kræver almen viden om seksualitet, men også om viden om sygdomme, medicin mv.
SS – Specific Suggestions: Niveauet kræver indgående viden om seksualitet, at man kan rådgive om patientens seksuelle problemer og komme med løsningsforslag som for eksempel hjælpemidler eller teknikker.
IT – Intensive Therapy: Terapi og behandling af sværere seksuelle problemer. Kræver videreuddannelse og indgående kendskab til for eksempel sexologi og psykoterapi.
Gitte Vittrup anbefaler i Sygeplejersken, at alle sygeplejersker bruger de to første niveauer i grundsygeplejen.
Rikke Rask skrev i 2011 bachelorprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted om seksualitet og kunne konkludere, at seksualitet er et komplekst område, og at der derfor ikke er et enkelt svar på, hvorfor sygeplejersker ikke inddrager seksualitet i sygeplejen. På UCViden.dk skriver hun som oplæg til sit bachelorprojekt:
”Jeg har fundet, at sygeplejersken må arbejde med egen forlegenhed, sprog og viden. Derudover har omgivelserne også en betydning for sygeplejerskernes mulighed for at give vejledning og information omkring seksualitet. Et vigtigt element, i forhold til at bryde tabuet omkring seksualitet er sygeplejerskens erfaring. Jo større erfaring sygeplejersken har, jo mindre forlegen vil både sygeplejersken og patienten føle sig. Ud over erfaring kan jeg også konkludere, at undervisning og viden også er en medvirkende faktor til, at sygeplejersker bryder det seksuelle tabu.”
Hun tilføjer desuden, at hun i sin perspektivering har set på, hvordan fagforeningen Dansk Sygepleje Råd kan have indflydelse på sygeplejerskers indstilling til seksualitet. Du kan eventuelt læse mere her.
