Over fem år på jurastudiet. Endelig kan man kalde sig cand.jur. og er klar til at indtage et advokatkontor og skyde karrieren i gang. Det er dog langt fra alle, der får den mulighed. Unge har ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nemlig størst risiko for at blive arbejdsløse. Hver uge bliver tre gange så mange 16-29-årige ramt af arbejdsløshed sammenlignet med de 50-59-årige. Det svarer til omkring 1.500 unge, der hver uge kan tilmelde sig arbejdsformidlingen. Ifølge Danmarks Statistik var hver tiende dansker mellem 25 og 29 år arbejdsløs i 2010.
”Generelt foretrækker arbejdsgiverne erfaren arbejdskraft, og når det er krisetider, og de kan vælge og vrage, så fravælger arbejdsgiverne de unge. Det største problem er i første omgang ikke, at det er dem, der bliver fyret først fra virksomhederne, selv om det også er et problem. Det største problem er, at de unge overhovedet ikke kommer ind på arbejdsmarkedet,” siger Mikkel Mailand, der er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. Han mener, at det vigtigt, at de unge først og fremmest er fleksible og søger bredt. Man kan ikke tillade sig at gå efter drømmejobbet, når man står med eksamensbeviset i hånden, fordi markedet simpelthen er for stramt. Får man først foden inden for, kan man senere tillade sig at være mere kræsen.
”Der er selvfølgelig en grænse for, hvor langt man skal gå. Der skal være en eller anden form for ræson, så man kan bruge sin længerevarende uddannelse til et eller andet i et job. Men man skal være relativt fleksibel. Det er slet ikke det samme at blive færdig i dag som for fire år siden,” siger han.
Bedre tider på vej
Selv om det er svært at spå om fremtiden, så holder Mikkel Mailand sig til, at der er gryende optimisme at spore i arbejdsløshedstallene for de seneste måneder.
”Det går den rigtige vej, og hvis tallene holder stik, er situationen bedre allerede om et års tid. Generelt går det stille og roligt den rigtige vej i Danmark – det går langsommere her end i Sverige, Tyskland og Holland – men det går den rigtige vej,” siger han og tilføjer, at man jo aldrig kan vide.
For kort tid siden blev der for eksempel stillet spørgsmålstegn ved styrken af den amerikanske økonomi, og det er ifølge arbejdsmarkedsforskeren noget, der kan komme til at berøre Danmark. Ifølge Mikkel Mailand er det de ressourcesvage grupper, som bliver hårdest ramt af arbejdsløshed, og deriblandt altså de unge. Andre grupper er desuden indvandrere, som også bliver hårdt ramt – og folk med nedsat arbejdsevne.
”De har det sværere nu, og mekanismerne er de samme, hvad enten man er indvandrer, ung eller har nedsat arbejdsevne. Man står ikke så stærkt på arbejdsmarkedet.”
Brat opvågning
Arbejdsmarkedsforskeren kan godt forstå, hvis nogle unge sidder tilbage med en fornemmelse af, at de er blevet ramt af en krise, som de ikke selv har haft noget at gøre med.
”Det er klart, at man kan føle sig ramt af noget, man ikke selv er herre over. Efter en næsten uafbrudt højkonjunktur de seneste 15 år, er det slet ikke noget, de unge har haft inde på lystavlen. De er blevet opdraget i tider, hvor det i højere grad var arbejdstageren, der stod stærkt. Havde man de rette kvalifikationer, så skulle det nok komme til at gå forrygende på arbejdsmarkedet. Det er et ret brat skifte,” siger Mikkel Mailand.
Han mener, at det gælder, uanset om man har en kort-, mellemlang eller lang videregående uddannelse. De unge kan dog glæde sig over, at de er hurtigere til at finde et arbejde sammenlignet med deres ældre kollegaer – det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det mener Mikkel Mailand skyldes de unges store fleksibilitet.
