Når robotterne kommer, begynder det vilde ridt: Fremtidens arbejdsmarked bliver som hidsig river-rafting



På fremtidens arbejdsmarked risikerer du at blive hægtet af, men til gengæld rummer det store muligheder, hvis du er i stand til at surfe med på robotbølgen.

Jacob Ø. Wittorff
ComputerWorld


Forestil dig, at du sidder i en båd, der bliver kastet ned ad en flod, mens bølger og skumsprøjt slår ind fra højre og venstre.

For nogle kan det lyde skræmmende, for andre kan det lyde spændende.

Og for de fleste unge danskere er det en situation, som de gør klogt i at forberede sig på at blive udsat for.

I hvert fald på et metaforisk plan.

Det mener Claus Skytte, der er en dansk forfatter og ekspert i deleøkonomi og innovation.

Han har netop udgivet bogen Kunstige Kolleger om det arbejdsmarked, der om få år venter os, når robotterne gør deres indtog.

"Da vores forældre startede deres arbejdsliv, der kan man med en metafor sige, at de tog en lille robåd og sejlede ud på søen."

"Men når den næste generation kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver det en omgang hidsig river-rafting, hvor forandringer rammer dem fra alle sider," siger han til Computerworld.

Læs også: Jobløs eller kæmpe vækst? Her er to vidt forskellige bud på, hvordan fremtiden vil ændre dit arbejdsliv

Rummer samme mulighed som cloud-computing

Det arbejdsmarked, Claus Skytte beskriver, er et arbejdsmarked, hvor der er en stor risiko for at blive kastet af, men som til gengæld også rummer store muligheder, hvis du er i stand til at ride med på teknologibølgen.

Claus Skytte sammenligner de nye muligheder med dem, der dukkede op i 00'erne, da Cloud-computing tog fart med lanceringen af Amazon Web Services (AWS).

"Cloud computing skabte fundamentet for, at unge mennesker over hele verden fik adgang til at opbygge virksomheder i stor skala hjemme fra deres kollegieværelser."

"På samme måde kommer robotter og 3D-printing til at betyde, at unge mennesker nu pludselig vil være i stand til selv at bygge og producere fysiske produkter," siger han.

Fysisk-produktion er blevet forsømt

Gennem de seneste år har der været stor fokus på at bygge digitale produkter, men til gengæld er den håndværksmæssige tradition, der er forbundet med at bygge fysiske produkter, blevet forsømt, mener Claus Skytte.

Det er sket efter en periode, hvor outsourcing og automatisering har betydet, at unge mennesker ikke længere i samme grad kommer i kontakt med produktionsmiljøer og værksteder.

Men eksplosionen inden for robotteknologi og 3D-printere betyder ifølge Claus Skytte ikke alene, at vi nu kan genoplive håndværket.

Det betyder også, at vi som enkeltpersoner i langt højere grad kan tage ejerskab over produktionsprocessen.

For hvor industrimaskinerne før i tiden stod gemt af vejen bag tykke mure i produktionshaller, bliver store dele af produktionsapparatet nu gjort personligt på samme måde, som computeren blev det i 80'eren.

"Tilbage i 1960'erne krævede det, at du fik et job i en virksomhed for at få adgang til industrimaskiner."

"I dag kan du selv købe maskinerne med hjem. Robotter af den type som eksempelvis danske Universal Robots producerer koster i dag mellem 80.000 til 100.000 kroner, og hvis udviklingen følger Moores-lov vil prisen i løbet af få år lande nede på 10.000 til 20.000 krone," siger han.

Læs også: Robotter og kunstig intelligens kan meget snart overtage halvdelen af alle job - hvornår forholder vi os til det?

Uddannelsessystemet skal følge med

Hvis vi ønsker at en fremtid, hvor robotterne bliver vores kolleger i stedet for vores afløsere, kræver det dog, at uddannelsessystemet tilpasser sig det ændrede arbejdsmarked, mener Claus Skytte.

En del af løsningen er, at undervisningen får et mere kreativt fokus.

"I bund og grund handler det om, at undervisningen ikke længere skal handle om, at skoleeleverne skal finde svar på spørgsmål. I stedet skal vi uddanne folk til at finde frem til spørgsmål, som maskinerne kan svare på. Eleverne skal lære at eksperimentere, stille dumme spørgsmål og begå fejl og lære af dem, " lyder det fra Claus Skytte.

Men hvis vi skal være lidt mere konkrete: Da jeg gik i folkeskolen, blev vi sat til at bladre i den bog, der hed: "Hvad kan jeg blive-bogen." Hvad er det for nogle job, som skoleeleverne i dag kan blive uddannet til?

"Den bog bliver helt overflødig i fremtiden", forklarer han og henviser til World Economic Forum rapport 'The Future of Jobs', hvor det anslås at 65 procent af alle de børn der i dag starter i skole vil ende med at få job, der endnu ikke findes.

"I mange år har det været sådan, at børn starter med at blive sendt i vuggestue og børnehave, hvor de leger de ekstremt meget og har det sjovt. Bagefter bliver de sendt i skole, hvor bliver sat foran et bord og røverkeder sig i 13 år, og når de er færdige med skolen, sender vi dem ud på et kontor, hvor de kan fortsætte med at røvkede sig."

"Men den går ikke i fremtiden. For vi kan ganske enkelt ikke regne ud, hvad der præcist kommer til at ske, fordi udviklingen kommer til at gå så hurtigt. Derfor skal børn i dag trænes til at være åbne over for nye input og nye situationer," siger Claus Skytte.

Publiceret 2017-05-08


Seneste artikler

7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
7 ting, du kan forhandle dig til i stedet for mere løn
Hvis du ved lønforhandlingen ikke får dit forventede beløb forhandlet hjem, kan du forhandle om andre ting. Her lister vi de mest gængse ting, ledere bliver mødt med.
Indrykket 15. januar på Informationsteknologi
Systematics logo
Systematic vokser så meget, at hele Aarhus kan mærke det: "Vi vil gerne have, at Aarhus bliver en it-hovedstad"
Systematics kæmpesucces kan mærkes i hele Aarhus. "Nogle vil kalde det et lokomotiv eller ligefrem en vækstmotor. Det betyder, at man kan uddanne sig og få arbejde som softwareprogrammør og så stadig blive i Aarhus," lyder det fra Smilets By.
Indrykket 8. januar på Informationsteknologi
5 tips til lønforhandlingen
5 tips til lønforhandlingen
Kom med om på den anden side af forhandlingsbordet og få 5 tips til lønforhandlingen fra en leder, der har forhandlet løn mere end 250 gange.
Indrykket 1. januar på Informationsteknologi
Miniguide til jobagent
Miniguide: Skab dig den bedste Jobagent
Jobagenten er en gratis service, hvor du hver morgen får tilsendt dugfriske jobannoncer – direkte i indbakken. Da du selv definerer hvilke job, du vil ha’ besked om, er du sikker på at få relevante jobannoncer. Samtidig kan du bruge tiden på noget andet, for Jobagenten gør søgearbejdet for dig.
Indrykket 25. december 2017 på Informationsteknologi
it-komet ComputerWorld
Her er den danske it-branches største komet: Har 10-doblet bundlinien på blot fire år
Årets it-komet: Efter flere forsøg med supersælgere i spidse sko og leaset Mercedes valgte It-afdelingen at fokusere på de eksisterende kunder. Fire år senere er bundlinjen tidoblet. Derfor er It-afdelingen Årets it-komet.
Indrykket 18. december 2017 på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.