Bølge af masseansættelser hos danske it-firmaer: Har brug for disse it-folk netop nu



En stribe store danske it-selskaber og it-arbejdspladser er i gang med at rekruttere masser af nye medarbejdere netop nu. Se jobopslagene og de konkrete it-stillinger her.

Kim Stensdal
ComputerWorld


Computerworld kunne for et par uger siden fortælle, at danske BEC sætter gang i oprettelsen af 90 nye it-stillinger, hvor der blandt andet skal bruges it-udviklere, it-arkitekter og specialister med faglig indsigt fra pengeinstitutter.

De mange ansættelser hos BEC er dog langt fra et særsyn blandt danske it-selskaber i øjeblikket.

En stribe af de store it-virksomheder i Danmark er nemlig i øjeblikket i gang med at masseansætte nye it-folk.

Læs også: Dansk it-firma masseansætter: Skal bruge 90 nye medarbejdere med disse it-profiler

IBM ansætter til nyt center med 250 medarbejdere

Eksempelvis fremgår det af to aktuelle jobopslag på Jobindex, at IBM er i fuld gang med at rekruttere de 250 medarbejdere, der skal bruges til et helt nyt innovationscenter i København.

Med de nye jobopslag søger IBM konkret efter både juniorkonsulenter og seniorkonsulenter. Om stillingen som seniorkonsulent kan man læse:

"Er du udvikleren, der kan se dig selv i et dynamisk start-up miljø, hvor du vil arbejde med bl.a. Watson IoT, Watson Health og Bluemix platformen?"

"Du vil som seniorkonsulent i IBM Client Innovation Center få adgang til hele IBM's unikke og banebrydende teknologi stack og herigennem vil du få indflydelse på vores kunders digitaliseringsprocesser. Samtidig med dette får du mulighed for at udfolde og udvikle dine tekniske-, konsulent- og ledelsesmæssige færdigheder."

"Som seniorkonsulent har du 5-10 års erfaring og kan guide, coache og inspirere vores team af juniorkonsulenter, så vi sammen kan skabe en agil organisation og nytænke leveringen af fremtidens it-løsninger."

Masser af stillinger hos Netcompany - i hele landet

Også hos konkurrenten Netcompany er der travlt med at ansætte nye folk.

Tidligere i år meldte Netcompany ud, at man nu havde passeret 1.000 medarbejdere, og i årsregnskabet fra marts kunne man læse, at der i de første måneder af 2017 var ansat over 150 medarbejdere:

"... og med flere opgaver på vej for såvel det private erhvervsliv som det offentlige kommer vi formentligt ikke til at sætte tempoet ned lige foreløbig," lød det fra Netcompany.

Det bekræftes i en lang række aktuelle jobopslag fra Netcompany, hvor der blandt andet søges erfarne it-konsulenter i København, Aarhus og Aalborg, seniorkonsulenter til information management i København og Aarhus og erfarne frontendudviklere til København.

Om den sidste medarbejderprofil kan man læse:

"Netcompany har travlt, og vi oplever stor efterspørgsel efter forretningskritiske webbaserede applikationer og portaler med store krav til brugergrænseflader på tværs af kanaler."

"Du bliver en del af vores UI-afdeling, og du kommer til at arbejde tæt sammen med Netcompanys andre front- og backend-udviklere om at bygge markedets bedste og mest brugervenlige it-løsninger."

KMD, NNIT og SKAT mangler it-folk

Graduate-programmer er populære i disse år hos mange af de største danske it-virksomheder.

KMD har i øjeblikket flere opslag for de nyuddannede it-folk og søger både folk til KMD Project Management Graduate Program, KMD SAP Graduate Program og KMD Technology Consultants Graduate Program - alle i Ballerup ved København.

NNIT søger i øjeblikket også nye medarbejdere med omkring 15 aktuelle jobopslag, og hvis man har kig på offentlige it-stillinger har både SKAT og Skatteministeriet også en stribe opslag i øjeblikket.

Publiceret 2017-05-01


Seneste artikler

Sennheiser er Danmarks bedste hardware-virksomhed
Sennheiser er Danmarks bedste hardware-virksomhed: "Der er masser af muligheder for en lille spiller som os"
Top 100: De seneste mange år har Sennheiser Communications været vant til vilde vækstrater. Sådan skal det også være i fremtiden, lyder det fra direktøren. Men markedsandelene skal måske erobres fra dansk nabo.
Indrykket 16. oktober på Informationsteknologi
Her er Danmarks bedste it-virksomhed Zitcom
Her er Danmarks bedste it-virksomhed: Hosting-firmaet Zitcom vinder Computerworlds Top 100
Voldsom ekspansion driver Skanderborg-virksomheden Zitcom mod guld og grønne skove. I spidsen for Danmarks bedste it-virksomhed sidder den blot 35-årige Stefan Rosenlund, der stiftede selskabet, da han var gymnasieelev. “Det er gået rigtigt stærkt,” siger han.
Indrykket 9. oktober på Informationsteknologi
Her er Danmarks bedste it-virksomheder inden for outsourcing, hosting og drift
Se listen: Her er Danmarks bedste it-virksomheder inden for outsourcing, hosting og drift
De fleste danske it-virksomheder, der arbejder med outsourcing, hosting og drift, leverer flotte resultater i regnskaberne. Det er dog ikke de største spillere, der imponerer mest.
Indrykket 2. oktober på Informationsteknologi
De bedste af de største it-virksomheder i Danmark er grundlagt i Danmark: Se listen her
Top 100: Kigger vi på de største sværvægtere i den danske it-branche, er der stolte danskfødte navne i toppen viser Computerworlds store Top 100-analyse
Indrykket 25. september på Informationsteknologi
It-startup er Danmarks bedste software-selskab
It-startup tjener millioner af kroner og er Danmarks bedste software-selskab: "Vi har ingen exit-strategi"
Top 100: Festina Finance lever en anonym tilværelse på en villavej nord for København, men i år stormer virksomheden frem på Computerworlds Top 100-liste.
Indrykket 18. september på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.