Med fængslet som arbejdsplads - 2 del
Selvom Nikolaj ikke vil tage æren for at have reddet nogen, er det tydeligt at når en indsat rammer bunden bag tremmerne, og livslysten hænger i en tynd tråd, er det fængslets personale, der har muligheden for at forhindre en tragisk slutning. Om det er med et smil, et par opmuntrende ord, eller et venskabeligt klap på skulderen, på et afgørende tidspunkt, så er det dér at skæbnerne kan tiltes den ene eller anden vej. Og det er de små ting, der kommer til at spille den store rolle.
Nikolaj er en af dem der har dedikeret sit liv til de små ting, og den grad af omsorg og ansvar virker usædvanlig – særligt i konteksten af den klassiske forestilling om en fængselsbetjent. Myten om store, magtsyge mænd, der render rundt og svinger med knipler får et overbærende smil frem hos Nikolaj: ”Det er alle slags mennesker der arbejder herinde, og der er næsten ligeså mange kvindelige fængselsbetjente, som der er mandlige. Baggrundene er vidt forskellige og næsten alle aldersgrupper er repræsenterede. Fra de helt nystartede 21-22 årige, til folk med 30 års erfaring. Nogle starter også i jobbet når de er sidst i 30’erne”, fortæller Nikolaj. Det giver et utroligt bredt spektrum af kolleger og tvinger den enkelte ansat til at lære at omgås mange forskellige slags mennesker. Samtidig giver det de indsatte et bredt udbud af kompetencer og identifikationsmuligheder hos personalet som består af både gamle, unge, etniske danskere, nydanskere og kvinder.
Men hvad med faren ved at være fængselsbetjent? Er man ikke konstant omgivet af vold og utryghed i sådan et miljø? Nej, mener Nikolaj, der understreger at man lærer at tage vare på sig selv og andre. I uddannelsesforløbet får man grundig undervisning i teknikker og sikkerhedstiltag der sikrer at man ikke er i fare: ”Vi bliver trænet i hvordan man håndterer en indsat, hvis han er hidsig. Vi er hele tiden opmærksomme på at fortælle hinanden, hvor vi går hen. Og hvis der opstår tumult, så er vi så mange, at der sjældent sker os noget. Hvis jeg trykker på min alarmknap, står der 10 – 20 kolleger ved siden af mig på ingen tid. Jeg føler mig faktisk mere sikker på mit arbejde, end når jeg færdes på gaden i København”.
Flere kvinder vælger at blive fængselsbetjente
Nikolaj er ikke i tvivl om at jobbet som fængselsbetjent er godt, selv om det kan være hårdt: ”Det har udviklet mig utrolig meget som menneske netop fordi man har så intens en hverdag i forhold til de fleste andre mennesker. Det gør, at man udvikler sig hver eneste dag, for man bliver ved med at komme ud i nye situationer, uanset hvor mange år man har været her. Derfor holder man aldrig op med at lære noget nyt”.
At der er flere og flere kvinder i kriminalforsorgen mener Nikolaj skyldes at kvinder også ønsker udfordringer i deres arbejdsliv. Den store frihed i tilrettelæggelsen af arbejdstider, det menneskelige aspekt og det tætte kollegiale sammenhold er tillokkende.
Den største problematik er oftest de kulturelle barrierer i forbindelse med håndtering af nogle indsatte med anden etnisk baggrund, fanger med et andet kvindesyn, end man er vant til i vesten. De vil måske ikke følge ordrer fra kvinder, men situationerne bliver alligevel løst.
Som fængselsbetjent er man tit omgærdet af nysgerrighed ude i samfundet. Folk spørger til jobbet og de skæbner man har krydset, men det er ikke meget de kan få udfrittet pga. tavshedspligten. Nikolaj bekræfter dog at der findes mange fantastiske historier og utrolige skæbner: ”De indsatte er ikke blege for at fortælle om deres opvækst og hvad de har lavet. Nogle af de ting man hører er helt på højde med en god Olsen Banden film. Der er også mange forfærdelige skæbner, og når man får indblik i folks baggrund, får man tit en bedre forståelse for, hvorfor de er havnet som de er.”
Hvordan man spotter en psykopat
Inklusiv civilt ansatte (skolelærere, sygeplejersker, kontoransatte mm.) er der ca. 800 medarbejdere i Københavns Fængsler. Blandt så mange mennesker, er alle typer repræsenteret – også nogle af de bitre, og mavesure. Det kræver en ret robust psyke og et stabilt humør ikke at lade sig påvirke af den elendighed der selvfølgelig er en del af fængselsverdenen; vold, hærdede kriminelle, psykopater og pædofile. Over et forløb på flere år er det ikke alle betjente, der kan stå imod, og nogle reduceres til den blå skjorte som visse indsatte aldrig ser ud over. Men fængslerne har langt fra patent på bitterhed og udbrændthed – det findes i alle brancher. Det er også derfor det er vigtigt at blive ved med at udvikle sig, mener Nikolaj, og aldrig gå i stå, uanset hvilket job man er i.
En af de lidt usædvanlige færdigheder som mange fængselsbetjente opnår, er evnen til at spotte en psykopat eller ustabil person: ”Man lærer at høre det på stemmen eller se det i deres øjne” forklarer Nikolaj ” De har tit svært ved at holde øjenkontakt - og taler ofte kortfattet. En anden type er smilende og charmerende lige indtil det ikke går præcist som de vil have det, og så viser de pludselig en hel anden side”.
Den gode fængselsbetjent skal først og fremmest kunne snakke med alle slags mennesker, så kommunikationsevner er højt prioriteret. Det samme er empati – evnen til at kunne sætte sig i andres sted. Situationsfornemmelse og evnen til at ”læse” mennesker er utrolig vigtig, og overblik samt evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer, optimerer sikkerheden for en selv og kollegerne. Det er også vigtigt ikke at være konfliktsky. Alt i alt kræver det lidt hår på brystet at være fængselsbetjent – uanset hvad køn man er.
Men formår man at balancere tingene godt, er udbyttet større end mange regner med. Selv forestillingen om den forhadte fængselsbetjent er meget fjern, når en indsat, som skal løslades, kommer hen og giver hånd med tak for god behandling. På den måde viser de deres respekt og taknemmelighed for at fængselsbetjenten har gjort opholdet tåleligt for dem.
Den hemmelighedsfulde arbejdsplads
Nikolaj har aldrig fortrudt sit karrierevalg, og i sine 6 år som fængselsbetjent, er han aldrig blevet overfaldet og slået ned. Han har benyttet magtanvendelse og der er blevet slået ud efter ham, men han føler selv at situationerne altid har været under kontrol i en grad der giver ham tryghedsfølelse i jobbet.
Ligesom på alle andre arbejdspladser kan der opstå problemer her. ”Det er sjældent at de ansatte får stress pga. af for mange arbejdsopgaver eller noget i den stil” forklarer Nikolaj, ”Det er oftere den psykiske slags, der kan opstå, fx når man har været vidne til nogle meget grimme episoder”. Hvad man opfatter som meget grimme episoder, og hvor mange der skal til for at det bliver for mange, er helt individuelt. Men det er ikke alle, der kan tackle at finde fx to selvmordere på en uge, eller håndtere flere voldelige optrin over kort tid.
Heldigvis er der plads til at komme sig, og Nikolaj forklarer at de har noget der kaldes ”defusing” og ”debriefing”, der går ud på at man efter en voldsom oplevelse har mulighed for at snakke med en psykolog, eller anonymt få hjælp og rådgivning fra professionelle. Har man brug for at tage en uge derhjemme er det også ok. En anden ting der også har gjort jobbet bedre, er det faktum at det ikke længere et tabu at vise følelser eller indrømme angst. På det punkt har kulturen rykket sig meget i løbet af bare de sidste 20 år.
Nikolaj har ingen planer om at søge væk, og han forestiller sig en lang karriere indenfor fængselsvæsnet. ”Jeg er jo meget glad for mit job” smiler han” Og der er mange muligheder synes jeg. Forskellige afdelinger, forskellige fængsler, og mulighed for at videreuddanne sig til leder. Man kan både blive souschef, afdelingsleder, gruppefører – og selv er jeg praktikvejleder og instruktør for de nyansatte. At lære nye kolleger op er en arbejdsopgave som jeg er rigtig glad for”.
På trods af sin arbejdsglæde vil Nikolaj alligevel ikke betegne sit arbejde som et drømmejob – ”For det kræver jo at man har drømt om det”, som han siger med et smil. Det er svært at drømme om noget man ikke kender til, og fængslet er en hemmelighedsfuld arbejdsplads som de færreste kender alle facetterne af. Men det gør ikke jobbet mindre spændende, og på den anden side af gåden venter et svar fuld af udfordring, udvikling, nære kollegaer og et job man kan risikere at gå hen og blive lykkelig i - hvis man da har lidt hår på brystet.
Link: www.kriminalforsorgen.dk
Læs afsnit 1 her
