Jobglæde

10,7 procent bliver mobbet på jobbet

Mere end hver tiende oplever at blive mobbet på sit arbejde, og det har alvorlige konsekvenser. Marie, der blev mobbet i 2005, er stadig påvirket af den chikane fra en kollega, der også kostede hende jobbet. Ifølge eksperter går mobning ud over hele arbejdspladsen.

Marie blev som 20-årig gennem flere måneder mobbet på sit arbejde. “Det værste er, at det stadig piner mig. Jeg kan få det helt mærkeligt indeni og tænke, "hvorfor jeg lod mig vælte,” siger Marie, der især genoplever den skam, hun oplevede, da hun blev mobbet, hvis noget er unfair, eller hun ikke bliver lyttet til. “Jeg har svært ved at bryde det mønster,” siger hun.

Marie deler skæbne med 10,7 procent af de ansatte på danske arbejdspladser, som ifølge Arbejdsmiljø og Helbred oplever mobning. Mobningen kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for dem, det går ud over, men også for arbejdspladsen som helhed.

“Det var ligesom et pres hele tiden. Jeg følte, jeg ikke kunne nøjes med at gøre mit job godt nok. Jeg skulle nærmest forsvare mig, inden jeg gjorde noget,” husker Marie og uddyber, at der fx var bestemte personer, hun ikke ville ringe til, når den kollega, der mobbede hende, var til stede på det kontor, de delte. “Jeg følte mig meget usikker på min egen indsats,” husker Marie, der var ansat som kursus- og lejrkonsulent i en ungdomsforening, der blandt andet afholder lejre for børn og unge. Samtidig var hun frivillig i foreningen, der var en stor del af hendes liv.

Blev udstillet

Marie arbejdede mest sammen med en bestemt kvindelig kollega, der var lidt ældre end hende selv. Kollegaen havde som den eneste været på kursus i at håndtere foreningens edb-system og dermed medlemsregistrering, betaling og kontaktoplysninger på medlemmer. De to havde et godt samarbejde, indtil Marie foreslog, at en af foreningens andre medarbejdere også kom på kurset. “Det er jo vigtigt, at to har adgang til systemet, hvis én skulle forsvinde, falde om eller blive ramt af en bus,” siger Marie.

Imidlertid opfattede kollegaen forslaget som en trussel mod sin position og begyndte at være efter Marie. Hun påtalte, at ting, der var Maries ansvar, endnu ikke var gjort, selvom hun ikke var Maries overordnede, og tingene bare skulle gøres inden for et par dage. “Hun ville altid komme med et eller andet i hånden og sige, "Hvorfor har du ikke gjort det her endnu?" eller "Har du ikke snakket med dem her endnu?" foran min chef og andre.”

Marie husker, at kollegaens kritik var en belastning, men så ikke grund til at lave ballade. “Hun var mere aggressiv i sin type, og jeg er mere blød i det, så jeg prøvede bare at glatte ud, for det er jeg opdraget til,” siger Marie, som i bagklogskabens lys nu ved, at kollegaens adfærd kom til at påvirke hende rigtig meget. “Jeg har tit tænkt tilbage på det og fortrudt, at jeg ikke rejste mig op og sagde noget igen.”

Foregår alle steder

Ifølge arbejds- og organisationspsykolog Per Hulstrøm, som har lang erfaring med at behandle ofre for voksenmobning og rådgive organisationer om forebyggelse, foregår mobning på alle typer af arbejdspladser. Det er lige fra mekanikerværkstedet, hvor der foregår direkte mobning, når ældre mekanikere kalder yngste lærling øgenavne for at undgå selv at blive mobbet, til den indirekte mobning, som fx kan foregå blandt højtuddannede medarbejdere i en hr-afdeling.

"Her kan mobningen fx foregå ved, at en person holdes udenfor. Det kan være, at der sidder fire ansatte i kantinen omkring fem stole, men på den femte stol står der en taske, forklarer Per Hulstrøm. “Især kvinder kan på overfladen være sukkersøde overfor hinanden, mens der samtidig foregår mobning,” forklarer han, og uddyber, at den indirekte mobning er værst, fordi offeret kan være i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er tale om mobning, eller om det er vedkommende selv, der er noget i vejen med.

Travlhed øger mobning

Ifølge Per Hulstrøm er problemet med voksenmobning stigende, og nævner travlhed som en af årsagerne. Når der er travlt på arbejdspladsen er der ikke tid til lære hinanden at kende. Samme oplevelse har Gitte Strandgaard, der er formand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak, der har eksisteret siden 2008. Hun rådgiver ofre for voksenmobning og virksomheder, der gerne vil forebygge mobning.

Hendes erfaring er, at alt går stærkt på arbejdspladserne i dag, og hvis man kommer til at sige noget, der er skævt, eller man er for hurtig på aftrækkeren, bliver man hængt ud. “Tingene går stærkt, og når der ikke er tid til at lære hinanden at kende, bliver man usikker,” siger Gitte Strandgaard og uddyber, at travlhed kan føre til grupperinger og snak i krogene, hvilket igen kan føre til mobning.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kædes voksenmobning blandt andet sammen med en øget risiko for søvnproblemer, stress og hjertekarsygdomme. For den, der bliver mobbet, øger det ikke overraskende sygefraværet. Hvad der måske er mere overraskende er, at sygefraværet også stiger for hele arbejdspladsen. ”Langtidssygefraværet stiger generelt på arbejdspladsen. Ikke kun for den, der er udsat for mobning,” siger Per Hulstrøm. Hans råd til medarbejdere, der oplever mobning er, at tage en snak med den person, som har krænket én. Hvis det er for svært, opfordrer han til, at man kontakter sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Ledelsen skal vise vej

Under alle omstændigheder er det et ledelsesansvar at være opmærksom på arbejdsmiljøet, understreger han. Det indebærer blandt andet at følge op trivselsmålinger. “Men først og fremmest kan man forebygge mobning med en god feedbackkultur. Det er ledelsens ansvar at vise, hvordan man gør,” siger Per Hulstrøm, der også foreslår, at virksomheder med mobning får hjælp fra en ekstern konsulent. Ifølge Gitte Strandgaard forebygger man bedst mobning gennem tillid og tryghed mellem kollegerne på arbejdspladsen. Hun opfordrer til temadage, hvor kollegerne kan lære hinanden at kende. “Lær hinanden at kende, så kan du få lov at lave alle de fejl, du vil,” siger hun.

Måtte opgive jobbet

For Marie fik kollegaens mobning den konsekvens, at hun måtte opgive sit job. Kollegaen havde skrevet en mail til deres chef, hvor hun klagede over Marie. Et print af mailen havnede ved et uheld på Maries skrivebord. “Det var en flere sider lang mail, og det meste af det, der stod, var ikke sandt; det var simpelthen så ydmygende,” husker Marie, der afleverede mailen til chefen med en bemærkning om, at den vist ikke var til hende. Chefen reagerede ved at foreslå Marie en gåtur, hvor han ikke forholdt sig til, om kollegaens påstande var sande eller ej, men bad Marie om at oppe sig og sagde, at hun var tæt på en fyring.

Et par dage efter trak chefen dog i land og undskyldte sin håndtering tidligere. Marie var i mellemtiden nået frem til, at hun ikke ønskede at arbejde et sted, hvor hun var tæt på at blive fyret på et unfair grundlag, så hun sagde op, hvilket chefen bad hende overveje. Marie holdt dog fast i sin beslutning og fik en anbefaling fra samme chef, hvor han roste hende til skyerne. “Jeg kan decideret se på min arbejdsindsats, og på det, jeg har løftet, at jeg var skidedygtig til mit arbejde. Det kunne jeg bare ikke se dengang,” siger Marie.

Hun håber, at hendes beretning kan hjælpe nogen, som oplever mobning, så de ikke føler sig så alene, og at det er pinligt. “Jeg håber, jeg kan give nogen mod til at gøre eller sige noget,” siger hun, og ønsker, at hun dengang havde turdet sige fra. Marie har siden fået hjælp gennem en psykolog og føler, hun er kommet videre. “Men man har nogle ar, og de kan da godt nive engang imellem. Det tog længere tid at komme over, end jeg havde regnet med,” siger Marie.

Marie hedder i virkeligheden noget andet. Hendes navn er ændret af redaktionen.

Fakta:

“Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt.

Kilde: Arbejdstilsynet

Ifølge Aftale om trivsel og sundhed fra 2008 skal alle offentlige arbejdspladser have retningslinjer for, hvordan man forebygger vold, mobning og chikane.

Kilde: Forhandlingsfællesskabet

Her kan du få mere hjælp eller viden om emnet:

Arbejdstilsynet har en hotline om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Du finder nummeret til hotlinen og mere viden på denne side.

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.

Supplerende litteratur:

Ene mod alle. Mobning på arbejdspladsen af John Graversgård
Voksenmobning i ord og handling af Jakob Kehlet

Læs også