Det giver et kick at hjælpe andre

500 jobvejledere har hjulpet 3.700 jobsøgende med gratis jobvejledning "Det er fedt at kunne hjælpe andre", siger Marie Rasmussen, der arbejder frivilligt som jobvejleder for Jobindex. Her hjælper hun jobsøgende med CV og ansøgninger, så de kommer foran i køen, når der skal kaldes ind til jobsamtale. "Som jobvejleder får jeg masser af positiv respons. Det giver et KICK, når man kan mærke, at de jobsøgende har fået mere blod på tanden og en ny omgang energi til at sende endnu flere ansøgninger ud," siger Marie, der også i sit faste job arbejder med rekruttering. Og det er ikke kun de jobsøgende, der nyder godt af gratis vejledning. Mange andre jobvejledere har det som Marie - de positive tilbagemeldinger varmer.

Positive tilbagemeldinger varmer Jobvejleder-projektet er en stor succes. Siden projektets start i oktober 2010 har mere end 500 frivillige jobvejledere vejledt mere end 3700 jobsøgende. Vi får løbende tilbagemeldinger fra både vejlederne og folk, der er kommet i job. Og jobvejlederne giver ofte udtryk for, at de føler sig meget nyttige ved at kunne hjælpe et menneske videre fra en svær situation.

Få hjælp online Jobindex har udviklet it-systemet og leveret den tekniske infrastruktur, men hele projektet er baseret på frivillig arbejdskraft, og vejledningen foregår mellem jobsøgende og jobvejleder uden at vi blander os.

Du kan også få hjælp eller hjælpe andre. Læs mere om projektet på www.jobindex.dk/cms/jobvejledning (for jobsøgende) og www.jobindex.dk/cms/jobvejleder (for frivillige vejledere)

Venlig hilsen Kaare Danielsen