Ny virksomhedsoversigt: Søg i 1 mio. gamle jobannoncer

I dag lancerer vi en helt ny virksomhedsoversigt med informationer om virksomhederne. Bl.a. er der mulighed for at søge i vores jobannoncearkiv med over 1 mio. gamle jobannoncer.

Og hvad kan man så bruge det til? Forestil dig f.eks. at du er nyuddannet bioanalytiker. Lige nu har vi kun 24 jobannoncer for bioanalytikere, men der er over 2000 gamle jobannoncer i vores jobannoncearkiv. Her kan man få en liste over de firmaer, der har søgt bioanalytikere de sidste 8 år. Man kan også læse jobannoncerne og finde ud af præcis hvad firmaerne arbejder med, og måske er der et navn og telefonnummer på en kontaktperson, som man kan ringe til, hvis vedkommende stadig er i firmaet.

Virksomhedsoversigten og jobannoncearkivet er en guldgrubbe af informationer til folk, der vil sende uopfordrede ansøgninger. Man får mest ud af at sende uopfordrede ansøgninger til små firmaer, for de får ikke nær så mange uopfordrede ansøgninger som de store firmaer. Hidtil har det været svært at finde frem til de små firmaer i en branche, men nu kan man finde dem i Virksomhedsoversigten. Man kan se statistik over hvilke jobannoncer de har haft, og via LinkedIn kan man tjekke om man kender nogen, der kender nogen i firmaet.

Virksomhedsoversigten er stadig under udvikling, så vi vil gerne have kommentarer og feedback. Send en mail til Anders Nielsen hvis du har kommentarer eller fejlrapporter. Søg i den nye Virksomhedsoversigt

Gode råd om jobsøgning

I går reklamerede jeg for vores hæfte "Jobjagt og Karriereskift", men de vigtigste gode råd findes naturligvis også på internettet. Vi har samlet vores bedste gode råd på vores vejledningsside: Læs de gode råd om jobsøgning

Vi har også lavet 10 små videoprogrammer med de samme gode råd: Se video med gode råd om jobsøgning

To af de bedste råd, som også findes i hæftet, er at søge uopfordret hos de små firmaer, og at ringe til firmaerne inden man sender en uopfordret ansøgning, og i hæftet er de gode råd forklaret mere udførligt, end vi har gjort på nettet. Læs om hæftet "Jobjagt og Karriereskift"

Godt nytår, og held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen