Få en gratis jobvejleder

Der er kommet lidt flere nye jobannoncer i denne uge, hvor alle skolerne og børnehaverne er åbnet igen, men der er stadig langt op til niveauet før krisen. Samtidig er der ca. 45.000, der har meldt sig som nye ledige, og som ikke har så stor erfaring med jobsøgning. Og dem vil vi gerne gøre noget for at hjælpe.

Vi har derfor relanceret jobvejleder-projektet, hvor HR-folk og ledere kan melde sig som frivillige jobvejledere og give gode råd og personlig vejledning til jobsøgende. De sidste uger har vi kørt kampagner for at få HR-folk til at melde sig, og nu har vi et pænt udvalg af jobvejledere at vælge imellem. Man kan nemlig selv vælge sin jobvejleder, og måske finde en der har erfaring indenfor den branche, hvor man leder efter job.

Så hvis du har brug for personlig rådgivning til din jobsøgning, kan du vælge en af vores mange jobvejledere. Og hvis du har erfaring med at rekruttere, så må du gerne melde dig som frivillig jobvejleder. Du må ikke være på dagpenge, for så risikerer du at blive trukket i dagpenge, men ellers har vi brug for alle, der har lyst til at hjælpe andre.
Læs om projektet og bliv frivillig jobvejleder
Få din egen gratis frivillige jobvejleder

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen