Hvordan gik det så Bjarne Måsson


Har du det også sådan??? Så er du ikke den eneste!

Gode råd er dyre - eller er de?

Efter mere end 4 måneder som jobsøgende bliver man lidt træt i hovedet og temmelig frustreret. Der er flere ting der trætter:
  • Man bruger en masser energi på at sende ansøgninger og skaffe kontakter, men modtager afslag på afslag.
  • Man bruger rigtig meget tid på at forklare overfor omverdenen at man er jobsøgende, hvorfor man er det og hvad man kunne tænke sig at lave – igen og igen.
  • Man får en masse gode råd (i den bedste mening), men har hørt de fleste af dem før og man synes selv man har forsøgt sig med de gode råd – gang på gang.

Men giv ikke op – for så har du for alvor tabt kampen. Der er altid en næste halvleg på jobmarkedet – brug pausen til at revurdere din indsats og læg evt. en ny strategi.

Her er MINE erfaringer som jeg gerne vil dele. Brug dem af dem du synes passer til dig:

  1. Bliv ved med at søge på de stillinger du selv synes er interessante (det er svært at motivere både sig selv og arbejdsgiveren, hvis du ikke selv tror på jobbet).
  2. Søg både på det niveau du selv befinder dig – men også både over og under, hvis jobbet/virksomheden er interessant. Det er ofte tilfældigheder der gør forskellen.
  3. Søg helhjertet – pas på med at bruge nøjagtig den samme ansøgning fra gang til gang. Prøv at tilrette den til den aktuelle modtager, det aktuelle job og virksomhed.
  4. Find elementer i stillingsannoncen eller på firmaets hjemmeside og fremhæv dem i din ansøgning.
  5. Søg uopfordret – men følg dem op ellers drukner de i mængden. Ring til modtageren og spørg om de har modtaget – hvad de synes om din profil – om du kan få mulighed for at mødes og underbygge din ansøgning.
  6. Brug kontakter – der er meget ofte nogen du kender i den virksomhed du søger hos. Hvis ikke du kender nogen – så er der nogen du kender, som kender en – og du skal muligvis ud i 3. led for at få en kontaktperson. MEN DET VIRKER. Det er dette punkt jeg selv har haft mest succes med!!! At bruge en personlig kontakt som døråbner. (Det er også sværere at afvise, når der er personlige relationer).
  7. Vær synlig – mød dine venner. Også dem du ikke har set i lang tid. Tag på (fag-)messer og mød nye eller kendte mennesker. Besøg dine gamle arbejdspladser – skab netværk.

Personligt er jeg stadig jobsøgende, så hvor gode er lige mine råd? Brug dem som du har lyst til. Men en ting er sikkert for mit vedkommende: I løbet af de første 3 måneder havde jeg én samtale. Efter at have brugt ovenstående ’gode råd’, har jeg i løbet af den seneste måned været til 5 samtaler. Så jeg er klart kommet nærmere målet! J

Held og lykke til alle jer der er i samme situation som mig!

Med venlig hilsen

Bjarne Månsson

Læs Bjarne Månsson CV


Læs også

Sorter artikler efter emne.