Jobannonce: Dygtig softwareudvikler med interesse i at bringe machine learning-løsninger fra idé til drift

Fieldsense A/S

Dygtig softwareudvikler med interesse i at bringe machine learning-løsninger fra idé til drift

Aarhus

Kunne du tænke dig at arbejde med store mængder af billeddata fra satellitter og tidsserier af vejrmålinger i kombination med machine learning? Har du flair for udvikling af software-prototyper og -produkter, og kan du tage en idé til implementering og til produktion? Så bliv en del af vores voksende udviklingsteam i Aarhus.

FieldSense er en start-up fra 2015, som tilbyder helt unikke teknologiske løsninger til præcisionslandbrug, der hjælper landmænd med at opnå større udbytte af deres marker på en bæredygtig måde.

Vores løsninger er en kombination af intelligent software og hardware. Vi opsamler meteorologiske data fra egenudviklede vejrstationer og analyserer store mængder af jordobservationer fra satellitter. Her er machine learning et helt centralt værktøj i vores databehandling.