Jobannonce: Plejepersonale SSA og SSH søges – vær med til at præge vores nye Friplejehjem i Nørager!

Nørager Friplejehjem

Plejepersonale SSA og SSH søges – vær med til at præge vores nye Friplejehjem i Nørager!

Vi søger Social- og sundhedspersonale til vores nye friplejehjem i Nørager, hvor du får en enestående chance til at være med til at præge din nye arbejdsplads. Du vil således komme til at indgå i en ny og tværfaglig personalegruppe og bidrage til den spændende opgave med at få etableret en professionel pleje og et hjertevarmt miljø på det nye friplejehjem.

Der er brug for plejepersonale i både dag-, aften- og nattevagt, og der må påregnes weekendvagter, samt arbejde på helligdage.

Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der gerne vil påvirke skabelsen af dit eget job, og vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med stor frihed i arbejdet, et tydeligt værdigrundlag, medinddragelse, samt en sundhedsordning som både tager vare på den fysiske og psykiske del af din sundhed.