Jobannonce: Fagkoordinator til Ejendomsgruppen

Ikast-Brande Kommune

Fagkoordinator til Ejendomsgruppen

Teknisk Område er midt i en større organisationsændring, som kalder på en ny medarbejder, der besidder både en stærk ledelses- og faglig profil.

Der er gang i mange spændende og krævende opgaver. Vi skal både sikre at gruppen er godt ledet samt vedligeholde, bygge nyt, energi- og arealoptimere de kommunale bygninger, så bygningerne fortsat kan leve op til tidens behov og krav til ejendommens funktioner og kommunens driftsøkonomi.

Du skal både være fagkoordinator med ledelsesmæssige opgaver samtidig med, at du skal varetage drift- og anlægsopgaver.

Her er gode muligheder for at udvikle og vedligeholde faglige og personlige kompetencer. Du får en spændende arbejdsdag med dygtige kolleger, i et til tider hektisk og udfordrende miljø, men hvor der altid er, og skal være plads til, humor og en afslappet omgangstone.