Jobannonce: SOSA/lægesekretær i almen praksis fra 1/9 2020 i nystartet praksis i Randers

SOSA/lægesekretær i almen praksis fra 1/9 2020 i nystartet praksis i Randers

Jeg søger en erfaren og kompetent medarbejder til en almen praksis i Randers. Det er en samarbejdspraksis med to læger der har fælles kliniklokaler. Lokalerne er moderne og godt indrettet. Lægerne har ansat en sekretær og en sygeplejerske hver.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i betjening af patienterne per telefon og i receptionen. E-konsultation/e-bookninger herunder visitation samt tidsbestilling og receptfornyelser. Du skal være god til at kommunikere med patienter og kolleger både mundtligt og skriftligt. Du skal også kunne bevare overblikket på en travl dag.

Herudover er der opgaver i form af blodprøvetagning, blodtryksmåling og enkle analyser i vores eget laboratorium.