Jobannonce: Piccolo/Piccoline

Raunstrup A/S

Piccolo/Piccoline

Aarhus

2 friske piccoliner/piccoloer søges

Til vores kontor i Aarhus søger vi 2 friske piccoliner/piccoloer.

Den ene piccoline/piccolo skal være tilknyttet vores bygningsservicecenter. Opgaverne vil primært bestå af hjælp med registrering af ordrer, telefonpasning, pasning af reception, styring og opdækning af mødelokaler og diverse mindre ad hoc-opgaver for resten af organisationen.

en anden piccoline/piccolo vil være tilknyttet vores økonomi- og administrationsafdeling og skal hjælpe med lettere bogholderi- og administrationsopgaver. Herudover vil denne piccoline/piccolo stå for at holde vores hus pænt og ryddeligt og for at arrangere frokost, lave kaffe og købe ind. Oven i det vil der være en stribe varierende opgaver, alt efter hvor der er brug for hjælp i vores organisation.