Jobannonce: Projektleder til e-mobility

Randstad A/S søger for AURA A/S
Gem
Randstad A/S

Projektleder til e-mobility

Viby J

Har du teknisk knowhow inden for el-faget? Har du en generel interesse og nysgerrighed for at udvikle fremtidens grønne omstilling med ladeinfrastruktur? Så er du måske vores nye projektleder.

Du refererer til forretningschefen, og du får ansvaret for, at AURA Energi leverer ladestanderløsninger i verdensklasse. Din hovedopgave bliver at rådgive samt afgive tilbud til virksomhedskunder om ladeløsninger til fremtidens elbiler. Du skal kunne identificere el-tekniske muligheder på stedet, så kunden altid får de bedste og mest fremtidssikrede ladeløsninger.

Du skal selv opsøge nye virksomheder, men du skal også håndtere eksisterende kunder. Behovsafdækning foregår typisk ved et besøg hos kunden, hvor du laver en overordnet projektering, der munder ud i et gennemarbejdet og professionelt tilbud til kunden.