Jobannonce: Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Østergården

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Østergården

Gørding

Er missionen i dit liv at arbejde i en foranderlig hverdag med ældre borgere? Vil du gerne arbejde på et plejecenter, hvor vi har fokus på den enkelte beboers behov, og hvor målet hver dag er at højne livsglæden og kvaliteten?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så har du nu alletiders mulighed.

Plejecenter Østergården, Team 1 Inde, søger en social- og sundhedsassistent til primært dagvagter på 30 timer pr. uge og arbejde hver 3. weekend med ansættelse snarest muligt.

Plejecenter Østergården består af i alt 32 boliger fordelt på fire sammenbyggede huse. Det betyder, at vi kan tilbyde den enkelte beboer både nærhed og et større fællesskab – noget som du skal være med til at skabe i hverdagen.