Jobannonce: Manager til QC laboratoriet

Gem
Lundbeck

Manager til QC laboratoriet

København

Du vil blive manager i en af afdelingens 4 analysesektioner, hvor du får ansvaret for planlægning og udførelse af de daglige opgaver, samt personaleledelse og -udvikling.

Du vil sammen med teamet primært få ansvaret for frigivende analyser af råvarer til kemisk og farmaceutisk produktion samt nogle enkelte farmaceutiske produkter. Sektionen består af 10 laboranter og 6 kemikere.

Som manager er du sammen med den øvrige ledergruppe i området endvidere ansvarlig for, at produktions- og analysearbejdet lever op til myndighedernes GMP-krav. Du vil sammen med ledergruppen også komme med oplæg til strategien for den samlede kvalitetskontrol i Lundbeck i Danmark.