Jobannonce: Skovboskolen i Bjæverskov søger en tysklærer

Køge Kommune

Skovboskolen i Bjæverskov søger en tysklærer

Da en af skolens tysklærere har søgt nye udfordringer tæt på hjemmet, søger vi en tysklærer pr. 1.11.2019.

Skovboskolen er en veldrevet og højt præsterende skole med et tydeligt læringsdesign og mindset. Vores undervisningsdesign og metoder er inspireret af fra True North læringssystem. Vi bruger effektive indlæringsteknikker i et engagerende læringsmiljø – vi har differentieret undervisning og tydelig struktur og klasseledelse, hvor positive relationer er i højsædet.

I din fag-opgavefordeling vil ca. 12 lektioner være tyskundervisning. Den resterende tid vil være fordelt i udskolingens fagrække evt. i skolens kompetencecenter.

Kompetencecentret understøtter fx skolens undervisningsmiljø og inklusionsindsats via co-teaching.

Er du visionær, udviklingsorienteret og faglig velfunderet - og kan du brænde for at arbejde med og udvikle skolens elever i forhold til ovenstående – så er det lige noget for dig.