Jobannonce: Er du vores nye piccoline eller piccolo?

Concept Data A/S

Er du vores nye piccoline eller piccolo?

Herning
  • Vi ved ikke præcis, hvem du er, eller hvor du er i livet, men vi forestiller os, at du enten skal tjene penge til en jordomrejse eller vinde lidt tid, inden du starter på en uddannelse. Men det kan også være, at du bare har lyst til et godt job i en hyggelig reception og en virksomhed med 11 gode kolleger.

Så snart du træder ind i receptionen møder du vores stuebirk, Ficus Benjamina, der i 1991 kom til selskabet som en kun 15 cm høj og velment indflytningsgave.

Hos os får du et godt job med en overskuelig arbejdsmængde, så der både kan være lidt travlt, men bestemt også er tid til at hygge sig med en god kop kaffe. Vi skal nok sørge for, at du bliver godt oplært i opgaverne, og hvis du har specielle ønsker til jobindholdet, er du mere end velkommen til at bringe dem på banen.

Vil du – sammen med stuebirken – være vores ansigt udadtil og have et varierende job med et overskueligt antal opgaver?