Jobannonce: Buschauffør til Kørselsafdelingen

Københavns Lufthavne A/S

Buschauffør til Kørselsafdelingen

Kastrup

Kan du lide at køre bus og samtidig tage ansvar for en god kundeoplevelse?

I Kørselsafdelingen (KOR) har vi fokus på at sikre vores gæster ”bus til tiden”, så passagerer, som skal med fly, der er fjernparkeret, kommer frem til flyet i tide. Samtidig er der en række andre opgaver, som bl.a. drift af transitbus, køre lods på forpladsen og marshallservice, som varetages af KOR.

Som buschauffør bliver dine primære arbejdsopgaver at transportere passagerer mellem fly og terminaler. Derudover skal du være chauffør på terminalbussen, som kører mellem parkeringsarealerne og terminalerne. Det er også dig, der har ansvaret for, at busserne er pæne og rene både indvendigt og udvendigt.