Jobannonce: Senior-/chefkonsulent med fokus på virksomhedssiden

Landbrug & Fødevarer F.M.B.A

Senior-/chefkonsulent med fokus på virksomhedssiden

København

Kan du udøve ledelsesbetjening i verdensklasse hos Danmarks førende erhvervsorganisation? Hvis svaret er ja, er du måske en af vores nye kollegaer i Landbrug & Fødevarers ledelsessekretariat på Axelborg.

Som konsulent i ledelsessekretariatet er du en del af direktionens og formandskabets hjerne, og på den baggrund leverer du brugbar ledelsesbetjening, som inspirerer vores ledelse til det næste skridt på vejen mod opfyldelse af mål og strategier til gavn for vores medlemmer.

Det er helt essentielt, at du har fingeren på pulsen i forhold til de politiske dagsordener og forstår at kombinere politik og organisation. Især forstår du dig på forhold, som har konsekvenser for vores medlemsvirksomheder. Det betyder, at du kan læse den politiske dagsorden og udmeldinger og omsætte det til brugbare idéer og oplæg.