Jobannonce: Jobformidler til indsatsen "Flere skal med i særligt udsatte boligområder" til Jobcentret – 2-årigt projekt

Fredericia Kommune

Jobformidler til indsatsen "Flere skal med i særligt udsatte boligområder" til Jobcentret – 2-årigt projekt

Er du ambitiøs på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres vegne? Kan du kombinere faglighed, empati og målrettethed? Har du lyst til at bidrage til Jobcenter Fredericias indsats ”Flere skal med i særligt udsatte boligområder”, så hører vi gerne fra dig.

Jobcenter Fredericia er bevilget puljemidler til projekt ”Flere skal med i særligt udsatte boligområder” fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Formålet med puljen er at understøtte, at flest mulige borgere i puljens målgruppe opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.

Du skal understøtte, at borgerne bliver afklaret om egne jobmål, og være med til at skabe en bærende relation til den enkelte ledige samt koordinere eventuelle parallelindsatser. Undervisning af ledige borgere i arbejdsmarkedsforhold m.v. bl.a. i vores jobcaféer, bliver også en opgave.